I mine køkkenskabe og i min skænk har jeg flere forskellig ting stående, der kun en sjælden gang imellem bliver brugt, men som jeg beholder af nostalgiske grunde. Uden at være hverken antikviteter eller på anden måde have nogen pengeværdi har de nemlig en lokal historie; De stammer fra Skibby Kro.
Skibby Kro lå i ”Krosvinget” (før det blev en rundkørsel), der førhen blev betragtet som Skibbys centrum. Navnet er ført videre, men giver jo kun mening, hvis man ved, at kroen i århundreder havde ligget overfor, hvor biografen blev bygget og ligger i dag.
Kroen havde mange ”enheder” til forskellige formål. Der var både en restaurant med hvide duge på bordene og en ”Slyngelstue”, der var værtshuset i hverdagen. Dertil var der den store festsal med en scene og i tilknytning ”Terrassen”, hvorfra man hævet 4-5 trin op kunne følge, hvad der foregik i salen.
På billeder fra før min tid kan man se, at der om sommeren også var servering i kroens have, og at der var et ishus ud mod Selsøvej. I krohaven var der på et tidspunkt en keglebane og i kælderen en mini-bowlingbane, som jeg husker at have prøvet en enkelt gang først i 1970’erne.
Op gennem 1900-tallet var kroen i det hele taget centrum for underholdning og foreningsballer – som også alle de andre kroer i Hornsherred: Dalby Kro, Venslev Kro ”Haabet”, Skuldelev Kro, Sønderby Kro med flere.
I 1950’erne var der folkedans og dilettant-forestillinger på kroen, og det skal have været mere end almindeligt underholdende.
Dertil blev en hel del foreningers fælles juletræsfest holdt i kroens store sal. Selv nåede jeg med til ét, så vidt jeg husker, men ellers er der en familieanekdote, om min dengang 12-13 årige onkel, der omkring 1960 modstræbende var gået til, hvad der viste sig at blive ”Det bedste juletræ nogensinde”. Han og hans kammerater havde nemlig kunne følge de voksne i et kæmpe slagsmål!
Det fortælles også i familien, at min morfar ved et foreningsarrangement på Skibby Kro stod for at sælge lodder i det amerikanske lotteri, og først købte et lod selv, bare for ”der skal ikke være mistanke om snyd” – og så vandt hovedgevinsten: En cykel. Herefter blev han (for sjov altså) beskyldt for at have solgt værdiløse lodder.
Mine egne oplevelser på kroen var noget mindre dramatiske: Jeg gik tre vinter-sæsoner til dans i salen på Skibby Kro, før jeg begyndte i skole. Dans og afdansningsbal i 1960’erne havde en lille smule af ”Violet Winthers danseskole” i Matador over sig, men også kun en smule.
Og også andespil blev i efterårs- og vintersæsonen afviklet på Skibby Kro. Min familie var involveret som kortsælgere, opråbere, kontrollører etc. Min bror og jeg selv var nogle sæsoner dem, der bar gevinsterne fra scenen og hen til de heldige vindere, der havde råbt ”Banko” på én eller to rækker eller hele pladen. Jeg hørte for få år siden om en dengang ny-tilflyttet skibby’er fra Sønderjylland, der råbte ”Pot”, uden der blev reageret på det. Om det lykkedes ham at trænge igennem, eller han gik glip af sin gevinst, ved jeg ikke.
Både folketings- og kommunalvalg blev afviklet i salen på kroen, og min mor fortæller, at ved et valg engang stemte antallet af stemmesedler ikke under optællingen. Det kostede lang tids fintælling, indtil en eftersøgning fandt den manglede, afgivne stemme i en stemmeurne, som var stillet til side og ikke skulle bruges – men altså måtte være passeret af en enkelt vælger. (Det var fra denne historie, at jeg med det samme vidste, at valgsvindel-elementet ikke er realistisk i danske film ”Mørkeland” fra 2024).
Der var i 1970’erne og frem tre værtshuse i byen – Skibby Kro, Bodegaen og Cafit’en – hver med sit ry og stampublikum, og uden at gå i detaljer er det ikke for meget at sige, at det gik ned af bakke med dem alle.
Sidst i 1980’erne kom Skibby Kro på tvangsauktion – og det var omkring denne tid, at diverse udstyr sivede ud til blandt andre mig, hvor tingene som nævnt kun sjældent bliver brugt.
Og til dem, der aldrig kan huske det: Skibby Kro, altså selve den efterhånden forfaldne bygning, hvor der også gennem årene havde været manufakturhandel (”Lemming”) og garnforretning, blev revet ned i 1992, og på grunden blev de boliger bygget, der i dag til erindring hedder ”Krosvinget”.
P.S. På Skibby Bibliotek kan man låne Carl Guldberg Jensens ”Skibby Kro 1700-1992”.
