Julehjælp

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Røde Kors i Frederikssund og Slangerup vil i lighed med tidligere år uddele et antal gavekort som julehjælp til økonomisk trængte familier og enlige i Frederikssund Kommune.

Julehjælpen består i år af et gavekort til Coop på 900 kroner.

Har man bopæl i 3600 Frederikssund, 3630 Jægerspris eller 4050 Skibby kan man via hjemmesiden www.rodekors.dk/afdelinger/frederikssund sende en ansøgning.

Borgere med bopæl i 3550 (Slangerup) kan søge via hjemmesiden www.rodekors.dk/afdelinger/slangerup .

Hvis man ikke har adgang til internet, kan ansøgningsskema hentes i Røde Kors butikkerne i Frederikssund eller Slangerup.

De udfyldte skemaer returneres til den butik, man har hentet skemaet i.

Røde Kors håber at kunne imødekomme alle ansøgninger, men kan desværre ikke garantere det.

Ansøgningsfristen er den 27. november og alle vil få svar efter 6. december.

Andre artikler fra denne uge

Jul i alle hjerter

​Igen i år kæmper kærlige kræfter for at samle ind til kommunens sårbare familier. Af Tomas Skov JÆGERSPRIS: Foreningen Julehjerter

Læs mere »

Valgmøde i Kulhuse

KOMMUNALVALG: Kulhuse Netværk inviterer til valgmøde med politikere fra alle de opstillede lister til Frederikssund kommunalvalg 2025, der deltager i

Læs mere »

Fire partier samler kræfterne

KOMMUNALVALG: Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet indgår teknisk valgforbund og sætter fælles retning en grøn og socialt retfærdig retning

Læs mere »