Læserbrev
Af Inge Messerschmidt, spidskandidat KV25 for Dansk Folkeparti
Mange priser den nye ældrelov, der trådte i kraft den 1. juli 2025, der skal give ældre mere selvbestemmelse, styrke helhedsplejen og give et tættere samspil med pårørende og civilsamfundet og et nyt ældretilsyn, der har fokus på læring.
Tilsyn på plejehjem skal nu kun ske hvert femte år. Og som udgangspunkt stadig som varslede tilsyn.
Det er Dansk Folkeparti ikke enig i.
Når en borger tager kontakt til en politiker, er man desperat. Så har man prøvet at tale med personale, ledelse, kommune mv.
Dette er en historie fra den virkelige verden:
Jeg har talt med Solveig om oplevelser vedr hendes mand, der bor på Attendo.
Det er voldsomt at sidde over for en pårørende, der desperat har forsøgt at gøre opmærksom på forhold, der ikke er i orden. Som ikke mere må tale med det daglige personale, men som heller ikke får respons på henvendelser til ledelsen.
Solveig har et rigtig godt samarbejde med personalet, der knokler og prøver at få hverdagen til at hænge sammen, selv om der i perioder kun er 1 personale til op til 12 plejekrævende borgere.
Alligevel oplever hun at løbe panden imod en mur, når hun gør ledelse og kommune opmærksom på kritisable forhold.
Da jeg talte med hende, brugte hun ord som omsorgssvigt og ældremishandling. Det er voldsomme ord, men da jeg hørte hende fortælle, forstod jeg:
19 dage uden at komme i bad
manglende bleskift der medfører indtørret afføring og rød numse, fyldte bleer
Solveig oplever ændret adfærd og mørk urin hos sin mand. Da hun selv udfører en urinprøve, sker akut indlæggelse grundet blærebetændelse, der er gået i nyrerne.
ingen reaktioner på tryk på nødkald
selv om der er bevægelsessensor i boligen, reageres der ikke på, at manden falder ud af sengen.
manden ligger bag lukket dør – hvad man ikke ser, findes ikke!
Og mange mange grimme andre oplevelser.
Er det ok?
Det er helt basale dagligdags ting, der bare skal fungere!
Hvorfor træder ledelsen ikke i karakter og handler på klager?
Hvorfor skal tilsyn være varslede, så alt kan arrangeres og iscenesættes med nybagte boller og krøllet hår?
Hvorfor har det nye ældretilsyn fokus på læring? Og ikke på handling?
Hvorfor har det nye ældretilsyn ikke fokus på at gøre ting bedre? Sørge for at der bliver fulgt op på den enkelte klage? For ting kan kun ændres og blive bedre, hvis vi forholder os til det og handler på det.
Hvorfor får en pårørende mundkurv på, fordi hun gør opmærksom på forhold, der ikke er i orden/ikke er menneskelige.
Hvorfor skal pårørende presses så langt ud, at de til sidst selv bliver syge og ikke orker mere?
Klage er sendt til det nye “ældretilsynet”. Hvorfor reagerer de ikke?
Jeg har også talt med pårørende til borgere på kommunale plejehjem. Her er oplevelsen også, at personalet knokler og gør, hvad de kan for at få hverdagen til at hænge sammen.
At blive gammel og svag er ikke ensbetydende med, at man skal gemmes væk i et system, der gemmer sig bag love og regler, hvor man kaster bolden videre til en anden og hverken lytter eller ser.
“Det er ikke vores bord, så det skal vi ikke forholde os til!”
Det er sårbare medborgere, hvis skæbne er, at de har levet et langt liv og nu er blevet gamle mennesker, der har brug for omsorg, hjælp og støtte.
Det burde berøre os alle. Unge som gamle.
Det er skammeligt at opleve, at vores mormor, morfar, farmor, farfar, mor, far eller ægtefælle gemmes væk og bliver behandlet på denne måde.
Det er ikke i orden!
Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at vi som kommune selv træder i karakter. At vi selv nedsætter et tilsyn/team, der forholder sig til klager. Der fører uanmeldte tilsyn. Det strider ikke imod noget lovgivningsmæssigt (det er undersøgt på Christiansborg).
Det bestemmer vi selv, så det handler udelukkende om vilje.
