Ugens spørgsmål til brevkassen om vores mentale helbred:
Jeg har så travlt hele tiden, og føler mig mere og mere stresset. Kan du hjælpe mig med det?
Kære du. Tak for dit spørgsmål, som jeg også tror at mange kan relatere til. Det at føle sig travl hele tiden, kan være udmattende og påvirke vores mentale og fysiske helbred på flere måder. Også fordi vi får at vide mange steder fra, at det kan være farligt at være stresset (ligesom jeg gør her
). Nu ved jeg ikke om du tænker at din stress kommer fra dit arbejde, studie, eller måske det ikke at have arbejde, eller måske fra situationer i familien, eller? Men uanset hvad du tænker det kommer af, vil svaret være det samme.
Vær opmærksom på, og vær´ meget konkret om, hvad det er du skal have gjort, lav et faktatjek. Det er det her, der skal gøres. Er det realistisk at jeg kan nå det, eller skal jeg måske bede om hjælp? Hvis du skynder dig, er det svært at være til stede i nuet, altså at være bevidst opmærksom på det du laver, og så er det du (og os alle sammen) begynder at lave fejl. Og så bruger du endnu mere tid, af den tid du tænker du ikke har.
Det en god ting lige at sige til sig selv, jeg gør det så godt jeg kan, og jeg når det jeg når i det givne tidsrum, og det er godt. Så kan du forholde dig til det der rent faktisk er. Vær opmærksom på ikke at begynde at lave historier om hvordan det måske kunne gå. For medmindre der ER en løve der er ved at æde dig, så er det det (altså historierne) der gør dig stresset. Vi syntes måske ikke til dagligt, at vi er særligt kreative, men jeg skal love for at de fleste af os kan skabe de værst tænkelige scenarier på meget kort tid, altså være superkreative, ærgerligt nok omkring noget der ikke gør os det godt.
Når vi kaster os ud i hvor galt det kan gå, så aktiveres vores autonome nervesystem. Dette består af to dele, det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Vores sympatiske nervesystem, aktiveres når hjernen mener at vi bør gøre os kampklar. Altså når den oplever at der er en fare, som vi enten skal kæmpe imod, flygte fra eller spille døde overfor. Når dette aktiveres, stiger vores blodtryk, hjertet banker hurtigere, vi trækker vejret hurtigere, og vi begynder at opleve angst. Fra dette sted får du ikke lavet så meget af det du gerne vil have gjort. Og det der har fået dig herhen, er udelukkende dine historier/dine tanker, om det der kunne gå galt. For at komme ud af dette sted, skal vores hjerne være sikker på at faren er overstået. Det kan vi vise den ved 1) at vi bliver bevidste om hvad det er der har gjort os bange/stressede, nemlig vores tanker, vores opdigtede historier om noget der ikke er sket, og som vi lige et øjeblik blev bange for kunne ske. Nu vi er bevidste om at det ”bare” var vores tanker der løb af med os, behøver vi ikke være kampklar mere. Og 2) ved at trække vores vejr, stille og roligt, helt ned i maven. Også her sender vi besked om at faren er overstået, og hjernen kan nu føre os over i vores parasympatiske nervesystem, som sænker vores blodtryk, hjerte og vejrtrækningsfrekvens, og fremmer kroppens restitution. Alt er godt.
Nu kan vi vende tilbage til det vi gerne vil have gjort.
Altså, igen er det vigtigt hvad det er du TÆNKER om den situation du er i, langt mere end hvad det er for en situation du er i. Så forhold dig til fakta, og lad historierne gå. Vær´ opmærksom på øjeblikket og accepter´ dine følelser, uden at dømme dem. Og vær venlig overfor dig selv, så du giver dig de bedste arbejdsbetingelser, så at du, i engagement og frihed, kan udføre lige netop det du gerne vil have gjort.
Ønsker dig det bedste
Kh Lise
