Ja tak – til bevarelse af Frederikssund hospital

Ja tak – til bevarelse af Frederikssund hospital
Socialdemokratiet i Frederikssund

Af Susanne Bettina Jørgensen Byrådsmedlem (A)
Ventevej 6, Skibby

Udviklingen af sundhedsvæsnet med store specialiserede hospitaler og meget korte indlæggelser stiller store krav til, hvad man som en kommune skal kunne klare. For sundhedsvæsnet rykker ud i kommunerne og helt tæt på der, hvor borgerne bor og er. 

Socialdemokraterne i Frederikssund Kommune er klar til at tage opgaven på sig. Vi vil gerne appellere til, at vi bibeholder Frederikssund hospital, og udvikler på det gode samarbejde, der allerede i dag er mellem Frederikssund kommune, de øvrige kommuner i Nordsjælland og Regionen. 

På nuværende tidspunkt er der vist ingen, der helt har overblik over, hvordan behovet for sengepladser vil være i fremtiden. Det kan godt være, at borgerne ikke kan få lov at opholde sig på supersygehusene, men hvis man alligevel er for syg til at komme hjem i eget hjem, er der behov for en anden slags sengepladser, og her kan Frederikssund hospital komme på banen. 

Så Ja Tak til bevarelse af Frederikssund hospital. 

Det skal bevares både som et ”rigtigt” hospital, hvor særlige specialer kan praktiseres, det skal bevares som et sted, hvor Frederikssund kommune kan have rehabiliteringspladser for borgere, der har brug for at være indlagt mens rehabilitering finder sted, og det skal bevares som et fælles sundhedshus for kommunerne i Nordsjælland. 

Med den løsning vil vi få et stærkt og robust kommunalt sundhedsvæsen, som samtidig tager højde for, at der bor rigtig mange borgere i Hornsherred, som har krav på at få den samme gode behandling, som alle andre borgere. 

I Social- og Sundhedsudvalget får vi løbende en status på de tværkommunale samarbejder, der er på KOL området, akutområdet og på at få etableret et fælles sundhedshus. 

Det giver bare rigtig god mening at samarbejde og udvikle på nogle gode løsninger, der sikrer, at borgerne i Nordsjælland får en god behandling i vores sundhedsvæsen.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »