EJBY: Unge Tobias Pedersen leverede en imponerende sæsonstart på motorcykel og var først over målstregen i begge løb ved spansk mesterskab ESBK-åbningen på Circuito de Jerez – dog kostede en diskvalifikation resultatet i løb 1.
I optakten til sæsonen har Tobias trænet i Spanien i løbet af vinteren og vist en stærk form til sæsonens første løb.
I træningerne var der minimal køretid, da underlaget var for tørt til regndæk og for vådt til slicks. Det handler om at få så mange omgange ind og lære grænserne på de nye dæk, som Tobias havde fået minimal testtid på inden sæsonstart.
I kvalifikation var banen stadig halvvåd, men Tobias opnåede god fart og lå i top-2 det meste af kvalifikationen, inden han til sidst røg lidt ned og sluttede på sjettepladsen.
/TS







