Hop trygt i vandet

Frederikssund Kommune kan prale af ca. 50 kilometer badestrand i Roskilde Fjord og Isefjord. Her er vi i Østerby. Foto: Tomas Skov

Af Tomas Skov

HORNSHERRED: I Frederikssund Kommune er der ca. 50 kilometer badestrand i Roskilde Fjord og Isefjord. Og selv om iltsvind og fedtemøg i disse år når rekordhøje niveauer, og ingen af de danske fjorde er i god økologisk tilstand, så er vandkvaliteten faktisk egnet til badning på samtlige strande.
Frederikssund Kommune har taget præprøver af badevandet for 14 badesteder den 30. juni 2026, og disse prøver viste enten en ”meget god vandkvalitet” eller ”god vandkvalitet”.
Også badestederne i Lejre Kommune er tilsyneladende indtil videre gået fri af fedtemøj og dårlig vandkvalitet.
Badevandet ved Bramsnæs Strand, Kyndeløse Sydmark og Nagels Rende ved Ejby Strand er alle klassificeret som ’udmærket’. Mod Roskilde Fjord kan man benytte den børnevenlige sandstrand med den smukkeste udsigt ud over fjorden i Gershøj. Der foreligger desværre ikke tal for badevandskvaliteten for dette område på kommunens hjemmeside i skrivende stund.

Andre artikler fra denne uge

En heldig kartoffel

Kartofler tegner både fortiden og fremtiden på Mørkebjerggård. Af Tomas Skov VENSLEV: Med en årlig kartoffelproduktion på omkring syv millioner

Læs mere »