Hjælp på vej til sjældne kildevæld og blomstrende overdrev

Hjælp på vej til sjældne kildevæld og blomstrende overdrev
Foto: Tobias Markussen

Tilskudsordningen til særligt sårbar natur er åbnet i en ny forbedret udgave.

NATUREN: Mange flere landmænd kan fremover få tilskud til at ekstensivere landbrugsdriften og lade vilde planter og dyr rykke ind på intensivt dyrkede marker.

Miljøstyrelsen tilskudsordning til sammenhængende arealer i Natura 2000-områder gælder som noget nyt for alle Danmarks  256 Natura 2000-områder. Tidligere gjaldt ordningen kun inden for 54 udvalgte Natura 2000-områder.

Tilskudsordningen skal beskytte flere slags blomstrende overdrev og kildevæld og rigkær. Målet er at skabe større sammenhængende områder med naturtyper, som er blandt de mest truede og i tilbagegang.

Som noget nyt kan der også gives tilskud til arealer udenfor Natura 2000-områder, hvis forbedringerne og ekstensiveringen af landbrugsdriften virker som en bufferzone, der beskytter naturen inde i Natura 2000-området mod eksempelvis næringsstoffer.  

Der er også åbnet for, at flere lodsejere kan søge i fællesskab. Det kan være relevant i ådale, hvor mange lodsejere ejer hver sin lille stribe af engen ned mod åen. Miljøstyrelsen vil behandle fællesansøgningen samlet og udbetale tilskuddet til de enkelte ejere.

Der er afsat i alt 10 millioner kroner i 2020 til udbetaling af tilskud til sammenhængende natur. 

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »