Har du en sundhedsfaglig baggrund?

Har du en sundhedsfaglig baggrund?

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Har man en sundhedsfaglig baggrund og har man lyst til at hjælpe til i denne særlige tid, hvor Danmark er ramt af COVID-19 (Coronavirus). Så kan Frederikssund Kommune få brug for ens hjælp.

Det er vigtigt at sikre, at der er nok sundhedsfagligt personale til at varetage plejen af ældre og svage borgere. 

Lige nu er alle områder dækket ind, men snart kan der blive brug for ekstra hænder. 

Derfor søger Frederikssund Kommune frivillige, der har en sundhedsfaglig baggrund og som har lyst til at hjælpe til. 

Opgaverne vil ikke omfatte de coronasmittede borgere.

– Vi søger frivillige allerede nu, så vi kan sikre, at vi ikke kommer ud i en situation, hvor vi pludselig mangler personale til at tage sig af ældre og svage borgere, som har brug for pleje og omsorg. Vi vil gerne opbygge et nødberedskab, som vi kan trække på i den situation. Og vi vil gerne nå at uddanne eller opkvalificere de, der melder sig, så de er klædt på til opgaven, siger borgmester John Schmidt Andersen.

Er man interesseret i at indgå i et nødberedskab, skal man udfylde en formular, der kan findes på kommunens hjememside. 

Alle, der bliver kontaktet, vil blive tilbudt en midlertidig ansættelse i Frederikssund Kommune på overenskomstmæssige vilkår.

Det er ikke sikkert, at alle, der melder sig, vil blive kontaktet. Man hører kun fra Frederikssund Kommune, hvis der bliver brug for ens hjælp.

Hvem er der brug for?
Det er særligt personer med en af følgende sundhedsfaglige baggrunde, der kan blive brug for i nødberedskabet:

Sygeplejersker, Social og sundhedsassistenter, Social og sundhedshjælpere, Sygehjælpere, Plejehjemsassistenter, Hjemmeplejere,  Ernæringsassistenter, Tidligere falckreddere, Fysioterapeuter, Ergoterapeuter,  Pædagoger, Pædagogiske assistenter, Farmakonomer og Serviceassistenter.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »