Hansens Eskimo bliver til Hansens O’Payo

0

JÆGERSPRIS: “Efter mange grundige overvejelser har vi besluttet os for, at vi vil give vores ispind “Eskimo” et nyt og mere passende navn”, meddelte Hansen Is på facebook i sidste uge.

– Vi har i Hansens Is-familien arbejdet med is i snart 100 år, og en ispind med chokoladeovertræk har altid været kendt som en “Eskimo”. Der er dog nu øget oplysning og samfundsdebat omkring nedsættende behandling og uligheder overfor minoriteter og oprindelige folk.

– Vores første indskydelse var, Eskimoen ikke skulle ændre navn, fortsætter firmaet. ”For det har den jo altid heddet”. 

Men efter dialog og undersøgelse stod det klart for os, at folkeslag føler, at navnet Eskimo minder dem om en fortid med nedgørelse og uretfærdig behandling – hvilket vi ikke før har tænkt over.

– Dermed syntes vi, der er rigelig god grund til at, vanilleisen med den mørke chokolade, skal have et nyt og mere personligt Hansens-navn.

Fremover hedder den  klassiske is ”O’Payo”, der er navnet på den chokolade,  flødeis-pinden dyppes i.

Man vil kunne se den nye indpakning når emballage-lageret er brugt op. 

Deltag i debatten
Share.

About Author