SKIBBY: I forrige weekend blev der afholdt DM og DRF (Dansk Rideforbund) Mesterskab i voltigering i Esbjerg. Skibby Ride- og voltigeklub var stærkt repræsenteret med både individuelle udøvere i junior og youngklassen, og et hold som stillede op i seniorklassen.
Josephine Vedel Søndergaard Nielsen, som i sommer blev Verdensmester, vandt guld i juniorklassen. I samme klasse vandt Ester Søndergaard bronze, og Pil Kobbernagel fik en flot 6. plads. Alle tre blev longeret af Hanne Haagen Hansen. Josephine og Ester var på hesten Sultan Eeg, og Pil havde sin debut på hesten Kong Hans.
I youngklassen vandt Wilma Baden Askbo guld, på hesten Crixus.
Nu venter vintersæsonen uden stævner, men med en masse træning og forberedelser til næste sæson, både for heste, longefører og voltigører.

17-årig motorcyklist på podiet i Spanien
Tobias Pedersen leverede en fremragende præstation til sidste afdeling af det spanske mesterskab i Road Racing. EJBY: 17-årige Tobias Pedersen






