Gratis koncert med Mads la Cour

Gratis koncert med Mads la Cour
Mads la Cour spiller gratis koncert fredag 23. oktober kl. 19:00 i Kulhuse Kultur og Medborgerhus.

KULHUSE: Kulhuse Kultur og Medborgerhus inviterer til gratis koncert med Mads la Cour Solo. Mads la Cour har gennem tiden skrevet og udgivet en lang række danske sange, hvor han genremæssigt har det med at komme vidt omkring.

Den røde tråd i sangene er den altid absurde tilgang til verden, som på en eller anden måde skinner igennem i hans tekstunivers. Mads la Cour debuterede i 2010 med albummet Har Du Hørt Det? Han var på det tidspunkt, trods sin fynske baggrund, blevet en fast del af det københavnske sangskriver-miljø

Siden udgav han ep’en Vi nåede det næsten og singlerne Hykler, Aldrig mer’, Hulekatten og Var det det. Mads la Cour er nu tilbage til sine rødder, er tilbage på Fyn og har udsendt et par sange, hvor det er ham og den akustiske guitar, der er de bærende elementer. Den nye single ”Mormors Bog” er ude nu.

Mads la Cour spiller en række solokoncerter i løbet af 2026, som et slags one-man-band. Bare sang, guitar og fodperkussion. Denne koncert afholdes fredag 23. oktober kl. 19:00 i Kulhuse Kultur og Medborgerhus på Gammel Kulhusevej 149 i Jægerspris.

Andre artikler fra denne uge

Naturprojekt og årsmøde

JÆGERSPRIS: Som optakt til årsmødet i Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund bydes på en orientering om visionerne for omdannelse af de landbrugsjorder,

Læs mere »

Tyskland i opbrud

FREDERIKSSUND: Kulturhuset Elværket Ved Kirken 6, i Frederikssund lægger rammer til et foredrag af journalist Lasse Soll Sunde torsdag 22.

Læs mere »