Gensyn gennem efteråret

Gensyn gennem efteråret
Hovedrollen i ”Madeleines Paris” spilles af den franske sanger og skuespillerinde, Line Renaud, der startede sin karriere på det verdensberømte teater Moulin Rouge.

SKIBBY: Skibby Kino samarbejder med Ældresagen i Skibby om at vælge film til Seniobio-sæsonen, der giver mulighed for at se eller gense nogle af de film, der var oppe for 1-2 år siden.

Sæsonen begynder den 2.-3. september kl. 13.30 med den franske film ”Madeleines Paris”, der begynder, da 92-årige Madeleine bestiller en taxa, der skal køre hende til det hjem, hvor hun skal tilbringe sin sidste tid. Taxachaufføren Charles, der henter Madeleine, har et godt hjerte, men kæmper med det hele – også med økonomien.

Da Madeleine ikke har travlt med at komme frem, tager de en lang omvej gennem Paris’ fantastiske gader. En tur der udvikler sig til at blive uforglemmelig for dem begge. Sløret løftes for Madeleines forbløffende liv, og et unikt venskab spirer mellem de to. Et venskab der ændrer deres liv for altid.

Resten af programmet for Seniorbio 2024 ser sådan ud:

7.-8. oktober: The Miracle Club.

4.-5. november: Book Club 2.

Andre artikler fra denne uge

Sagafjord strandet

GERSHØJ: Natten til fredag 13. marts forsøgte man at sejle Restaurantskibet M/S Sagafjord ned gennem Roskilde Fjord efter et værftsbesøg

Læs mere »