Gamle gadelamper bliver skiftet

Gamle gadelamper bliver skiftet

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Tidligere på året besluttede byrådet at sætte gang i udskiftningen af i alt cirka 600 gadelamper i kommunen. 

Der er ikke tale om at skifte selve lampen eller lampestanderen, men alene lyskilden i lampen.

De såkaldte Københavner-armaturer har et strømforbrug på over 70W. Ved at skifte lyskilden i disse lamper til LED-belysning vil forbruget falde til 30W pr. armatur. 

Det vil betyde en samlet besparelse på 110.000 KWh pr. år, hvilket svarer til omkring 200.000 kroner. Da den samlede investering er på omkring 1,6 millioner kroner, vil tiltaget have tjent sig selv hjem efter otte år.

Udskiftningen vil ske hen over sensommeren.

Armaturerne er placeret følgende steder: Byvej, Holmensvej, Smedetoften, Frederiksværksvej, Marbækvej, Korshøj, Græse Bakkeby, Bygade, Bruhnsvej, Kalvøvej, Pederholmsparken, Centervej i Frederikssund, Hovedgaden i Jægerspris, Kyndby Huse, Havelse Mølle samt i Slangerup og St. Rørbæk.

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »