Galschiøt på Elværket

Bysbarnet Jens Galschiøt kommer til Elværket søndag 29. september.

FREDERIKSSUND: Jens Galschiøt kommer til Elværket søndag 29. september kl. 17.00 – 19.30. Arrangør er Frederikssund Kunstforening.

Vores verdenskendte samtidskunstner Jens Galschiøt, som er født 1954 og opvokset i Frederikssund, nu bosat i Odense, vender tilbage til Elværket søndag 29. september, hvor han vil holde et foredrag, om sin kunst og den politik, som er en stor del af det liv han lever. I kunstforeningen er vi meget stolte, og vi glæder os.

Netop ved Elværket, står hans kendte skulptur MIN INDRE SVINEHUND, som blev opstillet på Grundlovsdag i 2002. Jens Galschiøt var selv til stede, og det var en flot dag, som mange husker.

Foredraget vil handle om hans mange kunstværker, men også om hans politiske holdninger, som i den grad er en del af kunsten. Han er en provokatør, og møder både modstand og medvind.

Kom og oplev, kom og bliv provokeret, kom og få en spændende aften. Der købes billetter ved indgangen, og man kan købe drikkevarer i caféen – vi glæder os til en fyldt sal.

På vegne af Frederikssund Kunstforening. Grethe Olsen, bestyrelsesmedlem.

Andre artikler fra denne uge

Sammen i det svære

Nyt initiativ skaber fællesskab for pårørende til personer med psykisk sygdom. FREDERIKSSUND: At leve med psykisk sygdom kan være krævende

Læs mere »

Onsdagsmøde i Gershøj

GERSHØJ: Gershøj Fritidsfiskerforening startede onsdag 28. januar traditionen tro op med ugentlige onsdagsmøder i hele februar og marts for foreningens

Læs mere »