FREDERIKSSUND KOMMUNE: Overalt i Danmark bliver de frivillige fejret, og fredag 26. september i er ingen undtagelse, når de frivillige bliver fejret i Frivillighuset i Frederikssund på Lundevej 7 fra kl. 11.00 til 14.00.
Det bliver et festligt program, hvor foirmand for Frivillighuset, Bente Schousboe, står for åbningen af dagen. Herefter oplæser Vægterne fra Slangerup dagens program, som inkluderer underholdning med Duoen Bajads, og senere åbnes pølsevognen med gratis pølser i flere varianter, indtil dagen sluttes kl. 14.
Alle velkomne til at komme og fejre dagen. Brugerrådet har store forventninger og håber, at mange vil være med til at fejre de frivillige, der gør et stort arbejde i kommunen.
Gør en forskel
Frivillig Fredag er blevet afholdt i mange år, som i starten var som Foreningsdag afholdt på Elværket. Nu har de frivillige imidlertid fået et dejligt hus, med en skøn have, og så har foreningen valgt at få en pølsevogn, det giver mindre madspild.
– I starten serverede vi sandwich, men der blev kasseret for mange, så vi er glade for ændringen, siger Bente Schousboe.
Selvom Frivillig Fredag hovedsagelig er skabt for de frivillige, skal dagen også sætte fokus på det gode frivillige arbejde der bliver lavet i Frivillighuset, så flere får lyst til at deltage i de forskellige foreningers arrangementer. Frivillighuset gør en forskel.
/TS