Frederikssund Bibliotekerne får millionbevilling

Frederikssund Bibliotekerne får millionbevilling

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Frederikssund Bibliotekerne har i alt fået 1.196.060 kroner, som skal bruges til at virkeliggøre tre udviklingsprojekter over de næste to år. Støtten fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre viser, at det, Frederikssund Bibliotekerne arbejder med, er relevante og kvalitetsmæssigt rigtig gode projekter.

Projekterne, som har opnået støtte, er:

Oplæsning som performativ og samskabende aktivitet

Med fokus på oplæsning som en performativ og samskabende aktivitet vil projektet skabe fælles læseglæde og en synlig og styrket læsekultur.

Målet er, at eleverne i 7. klasse mærker glæde ved at videreformidle velforberedte oplæsninger for 2. klasse, og at eleverne i 2. klasse mærker oplæsningerne med indlevelse.

Målet er også at se på nye muligheder for samarbejde mellem folkebibliotek og skoler/PLC’er (pædagogiske læringscentre) i forhold til at understøtte et mere lystfyldt og frivilligt tilvalg at litteratur.

Tilskud: 325.000 kroner.

Lær – Forstå – Gro: 2030 -skove i Frederikssund

Projektets parter vil rejse to 2030- skove i Frederikssund med henblik på at koble lærings-, kultur- og fællesskabsforløb på, så kommunens borgere, børn, unge og voksne, kan tilegne sig viden om grøn omstilling, bæredygtighed, biodiversitet og klimaet på en konkret måde.

Borgerne vil i forskellige regi også lære at omsætte denne viden til handling.

Afsluttende vil alle erfaringer, empiri og lærervejledninger samles til et samlet dokument, som kan deles med lignende institutioner i andre kommuner.

Tilskud 754.860 kroner.

Frederikssund
Forfatterskaber

Frederikssund Forfatterskaber er et samarbejdsprojekt mellem Frederikssund Bibliotekerne og Forfatternetværket i Frederikssund.

Vi vil udvikle og afholde en række workshops, som styrker udviklingsmulighederne og talentudviklingen blandt forfatterspirer i Frederikssund.

Undervejs vil vi skabe grundlag for fællesskab og netværksdannelse.

Formålet er, at forløbene efterfølgende skal udmønte sig til egentlige skrivegrupper for de deltagende, så forfatterskabet som kunstnerisk udtryksform styrkes.

Tilskud: 116.200 kroner.

Frederikssund Bibliotekerne skal arbejde med de tre udviklingsprojekter over de næste to år.

Skibby Bibliotek.
Foto: Steen Westh

Frederikssund kommune

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »