Forkert bilag udsatte sag

Forkert bilag udsatte sag

AF Conny Probst

FREDERIKSSUND KOMMUNE: På et møde i økonomiudvalget i slutningen af oktober skulle man prioritere ansøgningerne til den lokale udviklingspulje, hvor der i budget 2019 samt overslagsårene 2020-2022 er afsat 500.000 kroner årligt til støtte af lokal udvikling. 

Der var fire ansøgninger: 

Projektering af ”Byens Hus” i Skibby, hvor en lokal styregruppe har søgt om op til 500.000 kr. til  projektering, alternativt 250.000 koner i 2019 og 250.000 kroner i 2020.

25.200 kroner til medfinansiering til udskiftning af loftsisolering i Slangerup petanque klubhus.

50.000 kroner til Grøn Samling, som er en del af Skibby Aktive, til medfinansiering af  skiltning i Fjordlandet Hornsherred

Mellem 50.000 og 250.000 kroner til Sønderby Kultur- & Bryghus til medfinansiering af revitaliseringen af den nedlagte brugs, som et fælles mødested i området.

Centerchefen for By-og Landskab havde indstillet, at Økonomiudvalget anbefalede Byrådet, at projekteringen af Byens Hus i Skibby blev tildelt op til 250.000 kroner i 2019, at Slangerup Petanque klubhus fik afslag på ansøgningen, da den ikke opfylder ansøgningskriterierne, at skiltning i Fjordlandet Hornsherred blev tildelt 50.000 kroner, og at ansøgningen fra Sønderby Kultur- & Bryghus måtte vente, til man havde færdiggjort en sag om dispensation. 

I stedet blev sagen udsat, da det var et forkert bilag, der var vedlagt sagen. 

Andre artikler fra denne uge

Den store flugt

NaturEkspressen åbenbarede Hornsherred for ukrainske flygtninge. Af Tomas Skov HORNSHERRED: Der er høj sol over Herredet, da NaturEkspressen sætter fra

Læs mere »

Ny sæson med Seniorbio

SKIBBY: Efterårets første forestilling i Skibby Kinos Seniorbio bliver 1.-2. september kl. 13.30 med den danske film ”Mørkeland” fra august

Læs mere »