Foredrag om husmandssteder

Foredrag om husmandssteder

SKIBBY: Onsdag den 7. november klokken  19.30 kan man høre Ditlev Tamm, professor i retshistorie i salen i Skibby Sognegård.

Overskriften er ”Hvorfor har vi så mange husmandssteder i Horns Herred?”.

Og noget af svaret er, at det skyldes en omfattende jordreform, der gjaldt hele Danmark. Reformen blev vedtaget Rigsdagen i 1919 under navnet Lensafløsningen.

Loven betød en ophævelse af len, stamhuse og fideikommisgodser – i alt 74 storgodser. 

Ifølge grundloven af 1849 havde den danske stat ret til at overtage godserne, hvis ejeren døde uden livsarvinger. Nu blev denne ret opgivet, mod at godserne betalte en afgift på 25 procent af ejendommenes værdi; herudover skulle besidderne mod erstatning afgive 1/3 af jordarealet til udstykning af husmandsbrug.

Lensafløsningen var et efter danske forhold meget dybtgående indgreb og resulterede i stor bitterhed hos mange af de berørte lensbesiddere. 

Lensafløsningen var endeligt afsluttet i 1930 og berørte omkring 1/10 af landets jord, især på Øerne; her blev cirka 20.000 hektar udstykket til husmandsbrug.  

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »