Folk og fæ i Sæby Huse

Folk og fæ i Sæby Huse
Lars Kiørboe i Historisk Forening. Foto: Søren Skov

SKIBBY: Der skulle ekstra borde og stole ind, da der med 80 deltagere var nogle flere, end bestyrelsen for Historisk Forening havde forudset, til foredraget ”Holtensminde gennem 200 år”, som Lars Kiørboe stod for.

Han tog udgangspunkt i den bog, han har skrevet sammen med andre og fået udgivet i Bramsnæs Historiske Forening her i 2022.

Lars Kiørboe fortalte om N.A. Holten, der ejede Lindegården i Skibby og Krabbesholm Gods, hvorfra han først i 1800-tallet udstykkede de husmandssteder, der blev kaldt Sæby Huse, men nu officielt hedder Holtensminde.

Ud over historiske fakta blev det også til minder og anekdoter om tidligere beboere, som deltagerne ved arrangementet kunne supplere med.

Ukraine den 29. november

Historisk Forening går fra det lokale til det internationale med efterårssæsonens sidste foredrag den 29. november.

Her giver tidligere DR-journalist Jon Kaldan en status på konflikten mellem Ukraine og Rusland i et forsøg på at finde hoved og hale i striden, der har fået så voldsomme virkninger for hele verden.

Foredraget med Jon Kaldan foregår tirsdag den 29. november i Sognegården i Skibby. Der er gratis adgang for medlemmer af Historisk Forening for Skibby og omegn, mens gæster skal betale.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »