Flot indsamlingsresultat

Flot indsamlingsresultat

KULHUSE: Som supplement til indsamlingen Knæk Cancer-arrangementet på kroen i Kulhuse i lørdags, blev der om formiddagen på Torvet i Hullet afviklet den planlagte hønseskidningskonkurrence, fortæller Erik Christiansen, også kaldet “Kræmmer Erik”.

 49 lodder var på forhånd solgt til en stykpris af 200 kroner samt en enkelt donation på 200 kroner gjorde, at der om aftenen blev overbragt ikke mindre end  10.000 kroner Kræmmer Erik, der stod for aktiviteten.

Beløbet kunne herefter lægges til indsamlingen, som de nye lejrchefer på Kulhuse Camping stod for.

Det indsamlede beløb, der blev indtelefoneret, løb op i hele 48.700 kroner.

Præmien til hønseskidningen var et Hans Bølling bakkebord til en værdi af 4.400 kroner.

Hønen Rosa kom og gjorde det, hun skulle. Og hun lod sig ikke lokke af ufine tricks fra flere af de fremmødte lodindehavere, der kastede brød og korn på egne lodnumre. 

Rosa gik lidt rundt på banen og undrede sig over den store opmærksomhed og spøjse tilråb, indtil hun sikkert “overbroderede” lod nummer 33.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »