Far og søn fortæller om misbrug

Far og søn fortæller om misbrug
Julius og Peter Mygind deler deres personlige erfaringer med rusmidler, grænsesætning og kommunikation under et foredrag på Frederikssund Gymnasium torsdag 30. oktober kl. 19-21.30.

FREDERIKSSUND: – Vi er mega stolte over dette arrangement som er kommet i værk ved et samarbejde med Stofrådgivningen i Frederikssund, SSP Frederikssund, Gymnasiet samt Handelsskolen, siger Jette Christensen, Formand for LOF Frederikssund, der har taget initiativet.
Arrangørerne håber at kunne fylde gymnasiets festsal med 600 forældre, foreninger og sportsklubber der har med unge at gøre, samt de unge der kunne være interesseret, og de har sendt invitationen ud til alle udskolinger, privatskolen, Handelsskolen og gymnasiet.
Unge står midt i en verden fuld af muligheder og fristelser. Denne aften handler om, hvordan voksne omkring de unge kan hjælpe med at tage ansvar for deres fremtid ved at træffe stærke og bevidste valg.

Med på rusrejsen
Oplev et hudløst ærligt indblik i far- og søn-forholdets udfordringer, når Peter og Julius Mygind deler deres personlige historier om rusmidler, grænsesætning og kommunikation. Julius fortæller åbent om sine teenageår, hvor han røg ud i et hashmisbrug, og sammen tager far og søn publikum med på rejsen før under og efter misbruget – med alle de konsekvenser, det havde for familien.
Kom til en ærlig, inspirerende og underholdende aften med Peter og Julius Mygind – fyldt med indsigt, nærvær og refleksion, der giver både forældre og unge værktøjer til at navigere i svære tider.

Tilmelding på lof.dk

/TS

Andre artikler fra denne uge

Jul i alle hjerter

​Igen i år kæmper kærlige kræfter for at samle ind til kommunens sårbare familier. Af Tomas Skov JÆGERSPRIS: Foreningen Julehjerter

Læs mere »

Valgmøde i Kulhuse

KOMMUNALVALG: Kulhuse Netværk inviterer til valgmøde med politikere fra alle de opstillede lister til Frederikssund kommunalvalg 2025, der deltager i

Læs mere »

Fire partier samler kræfterne

KOMMUNALVALG: Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet indgår teknisk valgforbund og sætter fælles retning en grøn og socialt retfærdig retning

Læs mere »