Færgekaffe på den lækre måde

Færgekaffe på den lækre måde

Af Tomas Skov

HAMMER BAKKE: Der er sol over Hammer Bakke og færgelejet, hvor Karen Orø sejler mellem kl. 05.10 og 19.30 med en kapacitet på 40 personbiler og 200 passagerer.

– Det er en god periode, for folk skal over til deres sommerhuse. Der er lange køer af biler mange gange i løbet af dagen, siger Kristian Hallstein fra den lille kaffevogn, der er parkeret i vejsiden.

Sammen med sin bedre halvdel startede han Eudaimonia Cofee & Ceramics ud fra en drøm om at sprede glæde og velvære gennem en kombination af deres to store passioner.

– Kaffe og keramik går bare godt sammen. Vi går begge meget op i kvalitet, så det er passionsprojekt for os, fortsætter Kristian Hallstein, mens han byder på friskbrygget kaffe.

Fra Oregon til Vejleby
Stephanie tilbyder kurser i sit håndværk, og eksempler på hendes keramik er også til salg i kaffevognen.

– Det er virelig svært. Hun har mere styr på kaffe, end jeg har på keramik, erkender Kristian.

Kærligheden til kaffe og keramik begyndte under parrets ophold i den amerikanske stat Oregon, hvor Stephanie fik interesse for leret, mens Kristian kastede sin kærlighed på kaffe.

I dag er Oregons nåleskove og vilde landskab forlængst erstattet af fjorlandet omkring Hornsherred, og udgangspunktet er familielivet på en gård nær Vejleby få kilometer fra færgelejet i Hammer Bakke.

Inden længe vil Kristian servere færgekaffe fra en mere permanent bygning på den modsatte side af vejen i en fast bygning, som ejeren af færgen lader opføre i løbet af sommeren.

Andre artikler fra denne uge

Valgaften i Meny

Meny Skibbys gæster valgte blandt et bredt udvalg af mad og drikke til den traditionsrige Gourmetaften. Af Tomas Skov SKIBBY:

Læs mere »

Politisk rusketur

Frederikssund Kommune bliver blå, og SF’s Michael Ralf Larsen bliver ny borgmester i Lejre. Af Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Som

Læs mere »