Få en vildere naturhave

Få en vildere naturhave

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Hvis man vil have en vildere naturhave, så skal man – ifølge DN – springe forårsrengøringen over. Faktisk er gamle grene, kvas og blade guf for havens eget økosystem. Og det er i denne måned, man skal også i gang med at plante mad til sommerfuglene.

NATUREN: Det kræver en lidt anden tilgang, end man måske lige er vant til, for at få en vild have. 

I stedet for at stræbe efter en velpoleret have, så skal man se charmen ved at se græsset gro, lade “ukrudtet” stå og samle gamle grene og blade i et hjørne af haven, lyder rådet fra DN, Danmarks Naturfredningsforening.

1. Giv plads til naturen i haven
Hvis man ser de danske haver fra luften, så tegner der sig et tydeligt billede af, hvad der fylder mest i vores have – græs. 

Danskere er vilde med græsplænen, fordi den ser ordentligt ud og er nem at holde.

Men fra et naturperspektiv er det ikke godt med så meget græs. Her kan havens insekter og dyr ikke leve. For dem er en græsplæne som en ørken – ingen næring eller levesteder.

Vil man have mere natur i sin have, så kan man overveje at give plads til noget andet end græs i plænen. Her er nogle eksempler:

Den klassiske tusindfryd med den gule knop og hvide kronblade. Den blomstrer helt fra slutningen af februar til november.

Plant urter i plænen. Det kan være engkarse, oregano eller engelsk græs.

Her i det tidlige forår blomstrer alle løgplanterne. Hvis man vil have en farverig plæne med krokus, vintergækker og påskeliljer til næste forår, så skal man lægge blomsterløgene i jorden i løbet af sensommeren.

2. Lad gamle træer stå
Det gavner naturen i haven at lade gamle træer stå i stedet for at fælde dem.

Gamle, hule træer er perfekte levested for mange af havens fugle. Nogle af dem der bygger rede i huller og sprækker i træer er blåmejsen, musvitten, sortmejsen, spætmejsen, spætten og fluesnapperen.

Hvor mange spætter, man får besøg af i haven, afhænger mere af, om der er gode redemuligheder end af, hvor meget føde der er.

Hvis man ikke har nogen gamle, hule træer i haven, så kan det være en god idé at sætte redekasser op.

3. Lav kvasbunker eller hegn
Efteråret og vinteren har efterladt sine spor med grene, blade og kviste, der ligger rundt omkring i haven. 

Men i stedet for at smide det ud som haveaffald, bør man samle det sammen i en bunke eller som et kvashegn – afhængig af, hvor meget kvas mam har i haven.

Når man samler gammelt kvas, gavner det svampe og insekter, som er med til at nedbryde materialet. Og insekterne er føde for havens fugle. 

På den måde bidrager en kvasbunke til biodiversiteten i haven.

Lav gerne kvashegn og bunker flere steder i have, både i skygge og i sol.

4. Hjælp havens smådyr
Naturen arbejder for os, hvis vi giver den de rigtige betingelser. Det gælder også i haven. 

 Hvis man have hjælp fra mejser, svirrefluelarver og mariehøns til at bekæmpe bladlus til sommer, så kan man bygge, indrette og tilplante sin have til gavn for naturens hjælpere.

Man  kan for eksempel bygge billebanker, insektvolde og mejsekasser. I en insektvold eller en billebank kan rovbiller, græshopper og jagtedderkopper leve varmt og tørt. 

De flyvende nyttedyr som bier, svirrefluer, snyltehvepse, mariehøner og guldøjer bliver tiltrukket af de blomster og planter, der gror på insektvolden.

For børn kan det også være sjovt at være med til at bygge deres eget insekthotel og se hvilke insekter der kommer forbi i løbet af året. Det kræver ikke meget andet end gamle brædder og fyld (potter, brændestykker, mursten, haveaffald osv.) for at lave et insekthotel.

5. Plant blomster til sommerfugle
Nogle sommerfuglearter dukker allerede op i marts, mens andre først kommer på besøg senere på sæsonen. 

Derfor er det en god idé at plante flere nektarrige blomster, som blomstrer på forskellige tidspunkter.

Her til foråret kan man plante: Aftenstjerne, Blodribs, Engkarse, Syren og  Hyacint.

Lige nu har manallerede mulighed for at møde citronsommerfuglen, der kan kendes på sine skriggule vinger. Den har overlevet vinteren i et gemmested, og nu flyver den frem på lune forårsdage. Den skal ud for at finde føde og en ny mage at parre sig med.

Citronsommerfuglen søger nektar på blandt andet tidsler og mælkebøtter. Hvis man vil give citronsommerfuglens larver et godt levested, så plant tørst eller vrietorn.

6. Drop gift og hold igen med gødning
For at få en levende naturhave, så er det afgørende, at man ikke bruger sprøjtgift, og at der holdes igen med gødning.

 For selvom sprøjtegift er beregnet til at udrydde såkaldte skadedyr, ukrudt eller mos, så påvirker giften hele økosystemet, som insekterne og ukrudtet er en del af.

Mange bier og sommerfugle foretrækker planter, der trives bedst på næringsfattig jord. Når vegetationen bliver for tæt, selv efter en lille mængde gødning, vil mange sommerfuglearter forsvinde. 

Begræns gødningen. Og brug den kun til grøntsager eller afgrøder.[/vc_column_text][vc_single_image image=”45033″ img_size=”800×929 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »