Et socialdemokratisk ledet byråd vil sende vores kommune ud i en ny krise

Et socialdemokratisk ledet byråd vil sende vores kommune ud i en ny krise

Af Michael Tøgersen
Byrådet (V) 

 

Jeg er oprigtigt målløs i forlængelse af ugens byrådsmøde.

Budgettet for 2022, som alle partier står bag, bruger “rub og stub” af vores indtægter på 3,3 milliarder kr. (faktisk kr. 17 mio. mere end indtægterne), og alt hvad loven tillader vores kommune at bruge.

Alligevel er det ikke nok for S iflg. partiets formand, Tina Tving Stauning, udtrykt på dagens byrådsmøde, for hun synes ikke, der bruges nok. Skal vi bryde loven?

Om vi så satte vores i forvejen ekstremt høje skattesats op, så må vi ikke bruge flere penge.

Selv samme S var stærkt medvirkende til den midlertidige krise, kommunen havde i 2017/18, før vi andre kom i byrådet, og nu har vi fået ryddet op og skabt en virkelig solid økonomi, som vi kan levere videre til det kommende byråd. Ligeledes har det nye byråd fået styr på Vinge.

Det er skræmmende og lover ildevarslende, hvis 3.300.000.000 kr. ikke er nok, for hvad er det for en kommune økonomi S vil skabe i fremtiden, hvis de får muligheden?

En stærk økonomi skaber muligheder for udvikling og mere kernevelfærd til vores børn, ældre, svage, skoler, veje, cykelstier, idræt, kultur mm. mens en uansvarlig økonomisk adfærd betyder store besparelser og kriser og efterlader en katastrofal situation til vores børn.

Et bredt samarbejde i byrådet med en økonomisk ansvarlig for bordenden er helt afgørende for vores kommune efter valget d. 16. november. 

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »