En vision om et samlet Hornsherred og Vinge i udvikling!

En vision om et samlet Hornsherred og Vinge i udvikling!

Læserbrev

Af Frida Vestergaard, Skibby

Det behøver ikke være enten eller… Eller gør det?

I forbindelse med skolestrukturen, fik jeg lov som skolebestyrelsesmedlem at følge arbejdet før det blev offentligt. Vi fik lov at komme med kommentarer javel ja, men meget vi har sagt undervejs, er nu det samme som vrede forældre fortvivlet anfører i avisen og på facebook. Jeg har det især svært ved, at vi gerne ville komme med forslag til andre veje at gå, men at det ikke var en del af opgaven. Så derfor kommer jeg her med mit bud på en løsning til skolestrukturen:

Vinge i udvikling
Vinge er et sted som tiltrækker kreative og naturelskende mennesker som har tilknytning til København. I København er det ikke unormalt at vælge nytænkende løsninger for at få både bynærheden og naturen. Især til det vigtigste i livet; vores børn. Derfor havde mange af mine kolleger deres børn i udflytterbørnehaver og naturskoler. Det kan vi da også gøre! Vi har skolerne allerede!

Base i Vinge og udflytter-skole
Jeg foreslår at vi udnytter alle de gode kompetencer og alt den lækre natur der er på Hornsherred og lader Vinges børn få en god skolegang på Fjordskolen som blandt andet tilbyder udeskole i Skuldelev, og både Dalby og Skibby har skoleskov lige ved siden af. Hvilken der er bedst, kan jeg ikke vurdere, men jeg oplever godt om alle tre matrikler.

Men Vinge skal ikke stå tilbage med nøglebørn, ligesom vi på Hornsherred frygter at få ved den foreslåede skolestruktur. Vinge skal have en base i Vinge, hvor børn kan mødes før og efter skole, så Vinge får et samlingssted, og så de travle pendlere har et sted at aflevere og hente. Et sted, hvor børn og voksne mødes og ses, og hvor grundlaget for den gode by starter. Hverken Vinge og Hornsherred bør ikke være et enten eller. Sammen kan vi noget endnu bedre!

Andre artikler fra denne uge