Traditioner opstår og forsvinder. Både i familier, på arbejdspladser og i samfundet generelt – og det gælder også årets mærkedage. Det kan ske lige så stille eller med brask, bram og stor debat.
Helligtrekonger – 6. januar – hvor man aftenen før i min mormors barndom gentog programmet fra juleaften med flæskesteg, tændt juletræ, godter og sange. Men uden julegaver, som hun altid tilføjede.
Nu først var julen forbi, og julepynten blev lagt væk. Dette selv om julen jo ellers ifølge sangen varer lige til påske. Men indimellem kommer selvfølgelig fasten eller i hvert fald fastelavn i februar, og skikken med at klæde sig ud, slå katten af tønden og ”rasle fastelavn” lever endnu.
Mikkels Dag – 29. september – der i rigtig gammel tid var en af årets to skiftedage på landet, hvor tjenestefolk på gårdene var ansat for et halvt år af gangen, og alle, der skiftede tjenestested, gjorde det samtidig. Min oldemor beskriver i sine erindringer, hvordan man på skiftedagene så folk på vejene med hele deres oppakning, inkl. en kommode – lige som i det afsnit af ”Matador”, hvor Laura når såvel at forlade Varnæs-husholdningen som at vende tilbage.
Mikkels Dag var også dagen for høstgilder med oksekødssuppe på menuen, som jeg stadig får det til en familie-fødselsdag nær Mikkels Dag.
Mortens Aften – 10. november – med en Morten i familien blev denne aften selvfølgelig markeret med andesteg i min barndom. Dog ikke ud over at vi til den almindelige aftensmad fik gråænder, som min far havde skudt.
Skuddag – 24. februar og ikke som nogen tror den 29. februar – er kun hvert fjerde år, og ud over det med, at kvinderne har lov til at fri, er der vist ikke meget, man kan gøre ud af denne dag. Ifølge traditionen skulle den mand, som en kvinde friede til på skuddagen, sige ”Ja” eller give hende 12 par handsker… I min tid har de fleste fokuseret på det med handskerne.
”Fandens fødselsdag” – 11. juni og 11. december – var ikke just positive mærkedage. Alle betalte førhen deres boliglån for et halvt år af gangen, og disse store terminer faldt altså lige før sommerferien og lige før jul. Så ligefrem at fejre dem har der jo næppe været tale om – kun måske at de var overstået!
Store Bededag – fjerde fredag efter påske. Nogle husker stadig denne gamle hellig- og fridag, hvortil der egentlig ikke var knyttet nogen traditioner, efter de varme hveder var spist aftenen før.
Men i år skal der måske spises rester af valgflæsk denne aften…
På den anden side har vi hentet en del ”dage” ind udefra:
Valentins Dag – 14. februar – der fejrer kærligheden i parforhold, hvilket øjensynligt gøres bedst med chokolade og smykker.
Mors Dag – 2. søndag i maj – der ud over at glæde mødrene, forhåbentlig, giver ekstra salg hos blomsterhandlerne.
I Panama, hvor jeg et år fejrede jul for mere end 20 år siden, er Mors Dag en stor mærkedag den 8. december. Jeg blev fortalt, at butikkernes heftige juleudsmykning derfor først kom op efter Mors Dag og altså ikke allerede sidst i september som tidligere her.
Hvis man er yngre end 30, har man ikke oplevet, at HELE supermarkedet var juleudsmykket i næsten tre måneder hvert år og ikke som i dag, kun afdelingerne med julevarer.
Fars Dag – har vi i Danmark bekvemt lagt på Grundlovsdag, måske for at den skulle være lettere at huske. Men det er en dag, der vist ikke fylder meget, når vi ser bort fra annoncer for slips og barbersprit.
Halloween – første søndag i november – er en relativt ny tradition hos os som en mellemting mellem fastelavn og en amerikansk komedieserie. Det har gennem årene været populært blandt seriøse mennesker at være modstander af denne amerikanske tradition, men set fra en 3-5 årigs synsvinkel er der lang tid, fra Sankt Hans-bålet er slukket, til julens traditioner begynder. Så jeg forstår, hvorfor børnehaverne bakker op om Halloween.
World AIDS Day – 1. december – er på ingen måde en dansk tradition, da det er FN’s officielle dag for opmærksomhed på hiv/aids. Den blev indført i de år, jeg selv arbejdede med hiv/aids-information, og dagen havde stor tyngde i den tid, hvor den oplæste liste med årets døde, var meget lang og alt for tit med folk, jeg havde kendt.
Endelig har vi nogle kommercielle dage, der helt uden at lade som andet bare handler om at sælge flere varer i butikkerne.
Black Friday – fredag efter Thanksgiving i USA sidst i november. Ud over hverken at være en gammel eller dansk tradition så er den allerede så udvandet, at den ikke kun er en fredag, men op til en hel ”black month”.
J-dag og P-dag – disse dage blev også fejret sidst i 1970’erne, men ikke ”officielt” som noget, bryggerierne brugte i deres reklamer. Det var i udgangspunktet bare en almindeligt udbredt anledning til at pjække fra de sidste gymnasie-timer en fredag i november og nogle uger før påske. Ja, ikke jeg personligt, naturligvis.
Omkring år 2000 var nogle kolleger og jeg ude efter fyraften fredagen før J-dag, og i baren var der allerede en fadølshane med ”Snebajer”. Jeg skulle være morsom og sagde ”Øv, det kan jeg jo ikke få nu…” Men den regel var bartenderen faktisk aldeles kold overfor, så vi fik juleøl en uge for tidligt – og så var det faktisk ikke så sjovt!
