Kartofler tegner både fortiden og fremtiden på Mørkebjerggård.
Af Tomas Skov
VENSLEV: Med en årlig kartoffelproduktion på omkring syv millioner kilo havde jeg måske forestillet mig at vade forbi bjerge af de spiselige knolde på Mørkebjerggård. Det skal dog vise sig, at her ikke er en eneste kartoffel på den moderne landbrugsejendom i udkanten af Venslev.
– De bliver kørt direkte fra marken til pakkeriet i Gislinge, forklarer Mikkel Andersen over køkkenkaffen.
Han er dog ikke desto mindre i gang med at bygge isolerede lagre på 4400 kvadratmeter til opbevaring af kartofler, når det er nødvendigt.
– Når det nye er færdigt, kan vi opbevare 4,5 millioner kilo. Vi mangler kun belægning, asfalt, græs og en ny vej, fortæller bonden, der dermed råder over Hornsherreds største kartoffellager.
Tredje generation
Mikkel Andersen overtog Mørkebjerggård ved Venslev efter sin far i 2021. Faren, Jørgen Andersen, overtog selv gården fra sin far i 1978, hvor den var en mindre bedrift med både køer, svin og 13 hektar jord.
Siden da er gården vokset betydeligt, især efter at Jørgen og hans søn i 2007 begyndte at drive ejendommen sammen som et interessentskab.
Tredje generation på Mørkebjerggård driver i dag 700 hektar jord, hvoraf 200 hektar er dedikeret til spisekartofler og resten til korn og raps. Den årlige produktion af kartofler på omkring 7.000 ton leveres til kartoffelpakkerier, der blandt andet forsyner Coop, Hello Fresh og cateringbranchen.
Sortimentet fordeler sig på 12 sorter inden for både tidlige, sommer-, sene, baby- og bagekartofler.
– Det er ren risikospredning, fortsætter kartoffelbonden, der dog kun dyrker kartofler på 200 ud af de 700 hektar jord fordelt over Horsnherred.
Resten af jorden er typisk dækket af raps, hvede, rug og byg.
– Der skal være 3-4 friår mellem kartoffelhøstene, hvor der står korn. Det er for at undgå sygdomme som kartoffelbrok og skadedyr, forklarer bonden.
Arbejde året rundt
Kartoffelsæsonen starter i foråret og fortsætter til omkring 15. oktober. Hovedmængden om sommeren er små kartofler til cateringbranchen og bagekartofler, mens vinteren er domineret af almindelige spisekartofler.
– Man er nødt til at sprede bedriften over hele året. Vi starter sidst i marts med at lægge kartofler i knap to måneders tid, og om vinteren kører vi vinterkartofler til pakkeri og sorterer læggekartofler, som vi selv dyrker. Endelig kører vi vintertjeneste, når der falder sne. Så vi kan beskæftige folk året rundt, forklarer Mikkel Andersen, der har fire folk ansat på gården, mens hans kone tager sig af alt med kontor og regnskab.
Tro på fremtiden
Mørkebjerggård lever ikke mindst af efterspørgslen på kartofler i de mange kantineordninger på arbejdspladser landet over.
– De bruger mange kartofler, for det er jo billig mad, smiler kartoffelbonden.
– De små kartofler er delikate og giver en bedre pris, men der har du heller ikke det samme udbytte pr. hektar, konstaterer han.
Han noteter sig også, at danskernes forbrug af kartofler er svagt faldende. Vi spiser i dag i gennemsnit 60 kilo kartofler om året, hvilket er en halvering af indtaget siden 1950’erne.
Til gengæld er ris, pasta og nudler i stigende grad blevet faste ingredienser i danske køkkener på bekostning af den klassiske kartoffel.
Det får dog ikke Mikkel Andersen til at ryste på hånden. I Danmark har branchen fast aftalte priser fra 1. august til sæsonen er slut, hvilket giver en vis ro. Samtidig er danskerne heldigvis stadig glade for deres danske kartoffel, der ganske vist har rødder i Sydamerika.
– Mange af forbrugerne vil gerne købe dansk, og det er godt for os. Samtidig har vi udbygget og forberedt os på konkurrencen, så vi tror da på fremtiden, smiler kartoffelbonden.
Kartoflen kort
Der findes over 4.000 forskellige kartoffelsorter på verdensplan. Alene i Europa er der godkendt omkring 1.500 sorter i EU’s sortsliste, og heraf findes der 700 kartoffelsorter tilgængelige med vidt forskellige smagsnuancer, farver og egenskaber
I Danmark dyrkes og spises primært et mindre, fast sortiment, der inddeles efter kogefasthed og anvendelse
Kartoflen kommer til Europa fra Sydamerika i 1537 og når Danmark i begyndelsen af 1700-tallet. Som indførelsesår nævnes 1709, hvor danske lejesoldater bringer den hjem fra Irland, men mest sandsynligt er det nok, at det er de franske huguenotter, der bosatte sig i Fredericia omkring 1720, der bragte den til landet
Helt op til ca. 1820 betragtedes kartoflen af almuen som uværdig til menneskeføde. En fynsk præst skriver i sin dagbog nogenlunde samtidigt: ”I mit Sogn er der Gud være lovet ingen så fattige, at de er nødig at spise Kartofler”
