Eftermæle for vores eksistsens

Eftermæle for vores eksistsens
Birgit Brandts billeder starter altid med en abstraktion malet med akryl på lærred.

Birgit Brandt udstiller sin kunst i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus.

SKIBBY: Kunst før Columbus udstiller malerier af billedkunstner Birgit Brandt i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus lørdag 10. og søndag 11. maj. Begge dage kl. 13 – 17.
Om lørdagen kl. 13.30 fortæller Birgit Brandt om arbejdet med hendes billeder. Derudover er kunstneren til stede begge udstillingsdage.
Birgit Brandt er uddannet på Danmarks Designskole (tidligere Kunsthåndværkerskolen). Hun er billedkunstlærer og underviser i billedkunst m.m. i Skovhuset og Jonstrup Billedskole.
– Mine billeder starter altid med en abstraktion malet med akryl på lærred. Ofte får den sit endeligt i den form; men andre gange får jeg lyst til at male et motiv ind i abstraktionen. Det kan være antikke bygninger fra rejser i de sydlige europæiske lande eller gamle biler, Vespa-scootere eller andre gamle objekter. Biler fra min barndom og ungdom fascinerer mig, dels på grund af deres stærke brand, dels deres smukke afrundede former. De er et udtryk for menneskeskabte kraftsprudlende opfindelser, som af tiden og naturen nedbrydes og eroderes af vejr og vind og efterlader dem med en ny skønhed, som et stille eftermæle for vores eksistens, fortæller kunstneren, der arbejder på skifer, med collageteknik, akryl på lærred og rumlige former.
Birgit Brandt er medlem af Gribskovmalerne, Farvegladerne og Nordsjællands Kunstrunde.

/TS

Kunst før Columbus
I sommerhalvåret arrangerer foreningen en perlerække af kunstudstillinger i Kulhuse Kultur- og Medborgerhus. Navnet ”Kunst før Columbus” er inspireret af den desværre pt. ikke sejlende lille færge Columbus. Adressen er Gl. Kulhusvej 149, 3630 Jægerspris. Der er gratis adgang til udstillingerne

Andre artikler fra denne uge

Lille og vågen


Egholm Museum demonstrerer rekonstrueret agentradio i anledning af befrielsesdagen. Af journalist Tomas Skov KIRKE HYLLINGE: Danmark største udstilling om Anden

Læs mere »