Dramaets kunst: Italiensk barokkunst

Dramaets kunst: Italiensk barokkunst
Mathilde Teglgaard Nielsen er cand.mag. i kunsthistorie og tilbyder oplevelser med kunst, arkitektur og design inden for en mangfoldighed af emner. Oplevelserne kan tage form som foredrag, undervisning, omvisninger, vandringer og rejser.

FREDERIKSSUND: Willumsens Museum er vært for et foredrag ved cand.mag. Mathilde Teglgaard Nielsen på museet Jenriksvej 4 i Frederikssund torsdag 19. november kl. 19.30 – 21.15.

Vær med, når Mathilde Teglgaard Nielsen kommer tættere på kunst af Caravaggio, Bernini og andre kunstnere fra den italienske barok (ca. 1600-1700). Italiensk barokkunst er tæt forbundet med modreformationen; den katolske kirkes svar på reformationens kritik.
Reformationen havde blandt andet kritiseret brugen af billeder til religiøse formål, men i begyndelsen af 1600-tallet, hvor barokkunsten vinder frem, omfavner den katolske kirke uforbeholdent kunstens religiøse kraft. Kunstnerne vil imponere, og de benytter alle midler til at engagere de troende. De giver dem ikke blot en visuel interessant oplevelse, men også en kropslig oplevelse af Jesu offer, martyrernes lidelser og helgenernes visioner.
Det bliver til værker med en chokerende realisme, dramatisk belysning, dynamiske kompositioner og nedbrydning af grænsen mellem billedrum og beskuerens rum.
Du kan tilmelde dig foredraget ved at betale 100,- kroner på http://fufsund.dk
eller du kan købe billet ved indgangen, kontant eller MobilePay

Andre artikler fra denne uge

Fra kunst til kontanter

Auktion for Julehjerter slog rekord og indbragte 33.450 kroner til lokale børn. HORNSHERRED: En fantastisk opbakning fra kunstnere, virksomheder og

Læs mere »