JÆGERSPRIS: Hvor de fleste løbere ændrer distance fra kort til længere, er eliteløberen Ole Munch, Jægerspris, gået den stik modsatte vej. Han har således de seneste år ”ombygget sig” fra lang- og mellemdistanceløber til først 400 meter og nu senest 200 meter. Og med ganske stor succes.
Efter sidste uges guldmedalje på Østerbro Stadion ved Sjællandsmesterskaberne for Masters, fik han hård modstand ved DM på Hvidovre stadion, søndag. Her måtte han i det skrappe selskab tage til takke med en 3. plads, men dog i årets bedste tid, 35,43 sekunder i klassen for +70 år.
Ole Munch, der gennem 22 år var cheftræner i Hjerteforeningens Motionsklub, løber stadigvæk efter devisen, ”Vi løber ikke for at blive yngre – vi løber for at blive ældre”, hviket er et citat fra kubtræner Niels Erik Skaaning fra Jægerspris.
/TS







