det runger ærlig talt meget hult

det runger ærlig talt meget hult

Læserbrev

Af Maibritt Møller Nielsen
Byrådsmedlem for
Danmarksdemokraterne

Det runger ærlig talt meget hult, når Anne-Lise Kuhre fra Socialdemokratiet skriver om den manglende tilgængelighed i Slangerup. ”Når en kantsten bliver til en mur”. Og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det kunne du faktisk have været med til, at forbedre i budgettet for 2026.

For ved budgetforhandlingerne for 2026, havde jeg bragt et forslag med om, at vi skulle hæve kommunens tilgængelighedsniveau, som i dag er på niv. C, som loven foreskriver op til niveau B.

Det ville have betydet langt større tilgængelighed ved alle nye byggerier i kommunen, ved renoveringer samt ved etablering af fortov, veje m.m.

Det var på baggrund af en del borgerhenvendelser, at jeg valgte at tage denne sag med til forhandlingerne. Altså et stort ønske fra kommunens borgere, der dagligt kæmper med den dårlige tilgængelighed.

Der er borgere der er bange for at falde, for det er ikke synligt, hvor de kan gå sikkert ned fra et fortov og lign.

Derfor var mit forslag, at der f.eks. skulle laves synlige striber på fortovskanter, så borgerne let kunne se, hvor de kan gå sikkert op eller ned, fra fortovet. Og mit forslag kom også med i budgetaftalen for 2026.

Men men det var tilsyneladende ikke vigtigt nok til, at selvsamme parti Socialdemokratiet som Anne-Lise Kuhre er medlem af, ville beholde dette vigtige tilgængelighedsløft, da jeg valgte at gå fra forhandlingerne.

For da jeg forlod forhandlingerne, så valgte de tilbageblivende partier nemlig, at fjerne denne vigtige sag, som kunne have gjort en stor forskel for kommunens borgere – og dermed også for borgerne i Slangerup.

Så ærligt talt Anne-Lise, at du nu pludselige her kort tid efter, mener der skal arbejdes for tilgængeligheden, det er jeg naturligvis glad for, men det runger virkelig hult, når I lige har fjernet dette løft fra budgettet.

Jeg havde flere ting med til forhandlingerne, og det var kun aftalen med Kattens Værn, der ikke blev fjernet. Så hvis i havde ønsket, at gøre noget godt for borgernes omkring tilgængelighed, så kunne i have valgt at lade tilgængelighed være i budgetaftalen, men i fravalgte borgernes store behov om bedre tilgængelighed.

Jeg har en sag på i byrådet ved det kommende byrådsmøde, så der får du mulighed for at være med til, at sende sagen i udvalget, så der kan gøres noget ved problemerne.

Svar til Anne Lise Kuhre (S)

Andre artikler fra denne uge

Jul i alle hjerter

​Igen i år kæmper kærlige kræfter for at samle ind til kommunens sårbare familier. Af Tomas Skov JÆGERSPRIS: Foreningen Julehjerter

Læs mere »

Valgmøde i Kulhuse

KOMMUNALVALG: Kulhuse Netværk inviterer til valgmøde med politikere fra alle de opstillede lister til Frederikssund kommunalvalg 2025, der deltager i

Læs mere »

Fire partier samler kræfterne

KOMMUNALVALG: Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet indgår teknisk valgforbund og sætter fælles retning en grøn og socialt retfærdig retning

Læs mere »