Det Kreative Klubhus i Rejsestalden

Det Kreative Klubhus i Rejsestalden
Årets første gang med Det Kreative Klubhus er i Rejsestalden er søndag 19. januar kl. 13-15.

JÆGERSPRIS: Igen i år har Rejsestalden lavet aftale med Sara i Det Kreative Klubhus om at komme en gang om måneden, for at lave sjove og kreative craft aktiviteter.

Det som er så fedt med Sara, er at hun som regel finder på nogle anderledes ting at arbejde med. Tit er det genbrug af forskellige materialer og nye måder at bruge ting på – og så laver hun sine workshops, sådan at alle kan være med. Det vil sige, alle aldre og alle som har lyst, selv om man ser sig selv som ”u-kreativ”! For som Sara siger: ”Kom bare du! Ingen bliver vurderet, målt eller vejet i Det Kreative Klubhus. Her skaber vi os… Sammen!”

At skabe sammen
Sara er indehaver af Det Kreative Klubhus. Hun elsker at skabe ting med sine hænder og især at skabe i et fællesskab sammen med andre. Derfor har hun lavet Det Kreative Klubhus hvor man kan crafte sammen. Ikke kun fordi det er hyggeligt, men også fordi det er vigtigt for trivsel og mentale sundhed.
I det travle liv vi alle sammen lever er der mange ting vi skal hver dag, og meget få ting vi gør, fordi vi ikke kan lade være. Den balance vil Sara gerne rykke på.
Workshoppen ligger som oftest om søndagen, men tilpasses også efter de forskellige ferier. Årets første gang med Det Kreative Klubhus er i Rejsestalden er søndag 19. januar kl. 13-15.

Arrangementet er gratis, men du må booke billet på www.rejsestalden.dk

/TS

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »