Det kan lade sig gøre – flere indvandrerkvinder skal i arbejde

Det kan lade sig gøre – flere indvandrerkvinder skal i arbejde

Af Neslihan Güzel
Byrådskandidat
for Venstre, Okavangovej 48, Frederikssund
 

Integrationen starter, når du er aktiv i landet og når du er en del af samfundet. Det er både godt for dig og samfundet at have et arbejde. Du bliver en del af det arbejdende fællesskab og får samme muligheder som andre mennesker. Samfundet bliver rigere og vi får mere velfærd.  

Det er vigtigt at stå på sine ben og tjene sine egne penge også for indvandrerkvinder. Det betyder rigtig meget.  Jeg kom til Danmark i slutningen af 2002. Mit liv ændrede sig, efter jeg kom til Danmark. Det var meget hårdt, fordi jeg ikke kunne sproget og ikke havde økonomisk frihed. Jeg gik først og fremmest på sprogskole og begyndte at lære det danske sprog, og så fik jeg et to-timers rengøringsjob. Livet begyndte at være anderledes for mig. Jeg tjente mine egne penge og det gav frihed. Der er nu gået mange år og i dag er jeg uddannet folkeskolelærer og har et lærerjob. Man skal aldrig give op. 

Kommunen skal i højere grad støtte nytilkommendes vej ind i samfundet med relevante nyttejobs, hvis man ikke kan finde et job eller komme i gang med uddannelse. 

Men det starter med, at vi gør tingene bedre end i dag – og det vil jeg kæmpe for, hvis jeg kommer i byrådet.

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »