Det bæredygtige samfund er på trapperne

0

– Det var en særdeles inspirerende og informativ aften, fortæller Bjarne Nielsen fra Skibby Aktive, efter han sammen med 60 andre lokale fra Hornsherred, havde overværet en gennemgang af de lokale energipotentialer, som en initiativgruppe fra Klimarådet i Frederikssund havde arrangeret i samarbejde med Skibby Aktive og RUC.

 

SKIBBY: Aftenen blev indledt af landmand Søren Jensen fra Skibby:
– Jeg har knap 200 køer, og jeg ved, at vores mælkeproduktion udgør en udfordring for miljøet, fortalte han,
– Et biogasanlæg vil betyde, at disse problemer kan blive til en del af løsningen – ikke blot for erhvervet – men for hele samfundet.
Søren Jensen hentydede til det anlæg, som efter planen skal opføres ved Skibby.
– Vi har været rundt til områdets større landbrugsbedrifter, for at se om der findes en rimelig gødningsmængde, fortalte Niels Larsen, der af Teknisk Forvaltning har fået til opgave at undersøge de økonomiske og driftsmæssige rammebetingelser.
– Som det ser ud nu, er mulighederne til stede og selv om vi kan nok ikke kan lave penge, kan vi gøre noget godt for både klima og miljø.
Et biogasanlæg vil nemlig udvinde den metan, som planterne alligevel ikke kan bruge til noget og samtidig skabe et gødningsprodukt, som er væsentlig bedre for jorden end den gammeldags staldgødning.
– Og så bliver det helt uden lugtgener, tilføjede Niels Larsen.

 

 

Biomasse
Tyge Kjær fra RUC fulgte op på begrebet ”biomasse” – og nu svirrede luften af tal og beregninger.
– Vi skal huske at medtage den økonomi, som vil tilføres lokalområdet, fremhævede han i sit oplæg, Der oprettes jo helt nye arbejdspladser, både til drift og til transport til og fra anlægget.
De fleste boliger i Skibby opvarmes via naturgas, mens der i mange landområder stadig bruges olie, Men begge disse energikilder skal udfases – og hvad så? Tyge Kjær gav et eksempel fra en lille landsby, Egebjerg, i Odsherred, hvor man netop havde besluttet sig for oprette et fjernvarmeselskab baseret på biomasse. ”Beregningerne viser, at selv når selve opførelsen af anlægget indregnes, vil lokalområdet spare en betydelig sum penge.
Noget lignende kan man forestille sig i flere af de landsbyer i Hornsherred, hvor indbyggerne må se i øjnene, at de skal finde alternativer til deres traditionelle opvarmning.

 

 

Solceller
Jørgen Schou fra Risø kunne fortælle om solceller, som efter alt at dømme vil få meget stor betydning i fremtidens bæredygtige samfund.
– I dag er den enkelte solcelle i stand til at udnytte væsentligt mere af solens energi end tidligere, fortalte han. Han kom også ind på den forskning, de på RISØ er langt fremme med på laboratoriebasis. Her vil man udvikle helt nye kemiske sammensætninger for at optimere solcellernes levetid og holdbarhed. De billigste typer kan laves til at producere el for under 20 øre pr kWh – men de kan ikke anbefales, da opsætning og installation på tage også skal tages i betragtning. Han fortalte også, hvordan droner kunne medvirke til fejlfinding – og eventuel udskiftning af defekte komponenter på vanskeligt tilgængelige områder.

 

 

Penge haves
Mange investorer trækker i dag deres penge ud af den fossile energisektor. Derfor er der rift om at finde sunde projekter indenfor vedvarende energi. Mikkel Fjeldsøe Nielsen fra selskabet Sustain Solution, er af pensionsselskabet PKA blevet udstyret med et trecifret rådighedsbeløb, som de kan forvalte – naturligvis på forretningsmæssige betingelser. ”Vi troede, at når det rygtedes, at vi havde rigtig mange midler at gøre godt med, så ville ansøgningerne strømme ind, fortalte han, men det viste sig, at det var mere end svært, at opdrive de rette projekter”.
Betingelserne er ellers helt klare: Besparelserne alene betaler anlægsudgifterne – og når det hele er betalt, ejes produktet af kunden.
– De fleste af vores projekter har en tilbagebetalingstid på seks til otte år, fortalte Mikkel Fjeldsøe Nielsen, men vi kan gå op til 12 år, hvis der skønnes rimeligt.
Efter en pause og en god kop kaffe, blev det Svanholms tur.
– ”Vores elforbrug stiger, kunne Andreas Kamp fra kollektivet berette, vi har i dag fire elbiler og hele vores vandingssystem kører på el. Det giver besparelser på næsten 100 ton diesel. Korntørring og køleanlæg er også store energislugere. Kollektivet har desuden taget elcykler til sig. Der er ti driftklare cykler, som kollektivisterne disponerer over på samme måde som bilerne. Men den stopper naturligvis ikke her. Vores plan er at blive uafhængig af fossil energi i 2025, fortalte Andreas Kamp.
Kollektivet råder over tovindmølle med en kapacitet på to gange 200 kW . Det var kollektivets behov, da de blev sat i drift i 1989 – altså for 28 år siden. I fremtiden forventes elforbruget at mangedobles.
Aftenens sidste indlæg kom fra Kim Ernst, som har en fortid i DONG. Han lagde ud med at konstatere, at en stor del af landets energibesparelser, er fremkommet fordi vintrene er blevet mildere.
– Det betyder kolossalt, at vi kan spare på varmeudgifterne om vinteren.
Hvis man ser på de nationale planer fra energiforliget i 2012, kommer man i mål med havvind, mens udbygningen af landvind kommer til at mangle over halvdelen af det mål man satte sig. Det samme gælder de kystnære møller. ”Det er besynderligt, at folketinget vil stå model til det – UDEN at have formuleret en plan B”, siger Kim Ernst, ”jeg har ingen ide om, hvad de vil sige til befolkningen, når de engang skal forklare, hvorfor de har valgt ikke at opfylde deres egne planer”.
Vi får i Danmark over halvdelen af vores strøm fra vindmøller – nogle dage er det helt op til 100 procent.
Frederikssund har udmærkede vindforhold”, fortalte Kim Ernst, ”men i kommunen produceres kun, hvad der svarer til 0,1 procent af vores forbrug.
Som de fleste ved, blev de første og ret omfattende planer for udbygning med vindenergi taget ud af lokalplanerne. Hvis man havde gennemført disse planer, ville stort set alle husstande i kommunen have dækket deres nuværende strømforbrug.
Der er næppe tvivl om at den ny bro vil tilgodese en øget privatbilisme. Det er på mange måder ikke særlig hensigtsmæssigt mener Bjørn Tving Stauning, som har været en at hovedkræfterne bag mødet, og også har en ide til, hvordan fremtidens kollektive transport kunne udvikles:
– Førerløse elbusser kan medbringe 12-16 passagerer, og vil kunne pendulere mellem udvalgte destinationer i Hornsherred og den kommende Vinge Station. Uden en lønnet chauffør vil de kunne køre i korte frekvenser. Fra Vinge Station har man adgang til hele S-togsnettet og det udbyggede metrosystem. Fritid kan defineres som den tid, der går, mellem man stempler ud på arbejdet, og til man træder over dørtærsklen i hjemmet, sagde Bjørn Tving Stauning.

Share.

About Author