Den mørke tid kalder på lys og varme

Den mørke tid kalder på lys og varme
Særligt varmepumper bliver efterspurgt, når sommeren går på hæld.

Af journalist Tomas Skov

JÆGERSPRIS: Simon Grum-Sørensen er overmontør hos El-Dam, som beskæftiger 25 elektrikere, lærlinge og administrative medarbejdere. De har travlt året rundt, men ikke mindst i årets overgangsperioder.

– Varmepumper bliver et hit lige om lidt. Så snart det bliver varmt eller koldt, får vi en del henvendelser, siger overmontøren.

Varmepumper er omkring fem gange som billige i drift som el-radiatorer, så der er god afsætning på denne varmeløsning i både egne boliger og Hornsherreds mange sommerhuse.

– Det bliver også til den del udvendigt lys, når folk finder ud at, at det bliver mørkt ud på efteråret, konstaterer Simon Grum-Sørensen, der primært kører i Hornsherred.

Øvrige opgaver kan være lamper, stikkontakter, nybyggerier og renoveringer af huse, og så er der også lidt forretning i tilbøjeligheden til at anskaffe sig en elbil.

– Vi installerer en del ladestandere, når folk køber deres egen ladeboks. Vi monterer den så efter reglerne – blandt andet også for kommunens hjemmepleje, fortæller han.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »