De røde næser løb i Dalby

De røde næser løb i Dalby
Som led i Grønne Dage i Dalby havde Danske Hospitalsklovne henlagt et af sine klovneløb, til Dalbys grønne dage.

DALBY: Som led i Grønne Dage i Dalby havde Danske Hospitalsklovne henlagt et af sine klovneløb, til Dalbys grønne dage. I år bliver der afviklet omkring 113 Klovneløb i løbet af sommeren på landsplan og løbernes deltagergebyr går til Hospitalsklovnenes arbejde med børn og unge, som er indlagt på landets hospitaler.

– Derfor er vi glade for, at vi for anden gang har været arrangør af et af løbene, udtaler formanden for Grønne Dage i Dalby, Kent Ustrup, der også kan berette om flere arrangementer i løbet af ugen med de grønne dage.

Idrætsforeningen har haft fodbold på stadion, bankospil i hallen og en mindre sommerfest i teltet på træningsbanerne. Menighedsrådet har haft koncert i Krogstrup Kirke og gudstjeneste i teltet på idrætspladsen. Skolen havde fest for børn, forældre og søskende, og bylauget holdt fredagsbar foran Brugsen, der deltog i dagene ved at tilbyde kunderne specielle Grønne Dage-tilbud.

Klovneløbet blev afviklet i strålende solskinsvejr med omkring 50 deltagere i alle aldersgrupper, og de kunne give stafetten videre til Krogstrup Kirke, hvor Ørestadskorets 32 sangere gav en flot koncert som afslutning på sommerens Grønne Dage i Dalby. Nu samles kræfterne om julemarkedet der holdes 29. november.

Deltagerne i Grønne dage er Idrætsforeningen, Solbakkeskolen,Kyndby Krogstrup menighedsråd, Brugsen Dalby samt Dalby Bylaug.

Andre artikler fra denne uge

En heldig kartoffel

Kartofler tegner både fortiden og fremtiden på Mørkebjerggård. Af Tomas Skov VENSLEV: Med en årlig kartoffelproduktion på omkring syv millioner

Læs mere »