De nye skraldespande

De nye skraldespande
Grafik: Frederikssund Kommune

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Folketinget har pålagt landets kommuner fremover at indsamle ti forskellige slags affald hos borgerne.

Formålet er at ensrette affaldshåndteringen i Danmark samt at øge genanvendelsen.

Det betyder, at alle husstande i Frederikssund Kommune skal have nye affaldsspande, og at man i fremtiden skal sortere sit husholdningsaffald i mad-, papir-, pap-, metal-, glas-, plast-, tekstilaffald, drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. 

De fire nye spande
For at kunne sortere affaldet i så mange fraktioner, vil hver husstand i 2022 modtage fire nye skraldespande til erstatning for de nuværende. 

Lige nu kan man – på kommunens tre genbrugspladser i Skibby, Jægerspris og Frederikssund – få information om de nye spande og se dem udstillet. 

Her kan man få et indtryk af, hvordan spandene er opdelt, og hvor meget de fylder.

Over 80.000 nye beholdere
Den nye ordning indebærer blandt andet at over 80.000 nye affaldsbeholdere skal indkøbes og distribueres ud til husstandene i Frederikssund Kommune, ligesom de eksisterende skal indsamles. 

Samtidig skal der laves aftaler om afhentning af de nye affaldsfraktioner. 

Det er derfor forventningen, at borgerne formentlig først vil se de nye affaldsbeholdere ved deres bolig på et tidspunkt i første halvdel af 2022.

Andre artikler fra denne uge

Kampen for kommunen

Hver anden uge op til valget stiller vi en kommunalpolitiker fem spørgsmål. Af Tomas Skov KOMMUNALVALG: Hvordan vil Socialdemokratiet sikre,

Læs mere »

Valgmøde i Skibby

SKIBBY: Ved du hvem, der bedst repræsenterer dine interesser som pensionist? Sådan lød overskriften på den invitation, som Ældresagen, Danske

Læs mere »