Dansk thriller efter påske

Dansk thriller efter påske
”Hele vejen” foregår i Københavns dybeste og mest brutale underverden, der er svær at komme ud af.

SKIBBY: Skibby Kino går ”Hele vejen” 22.-23. april og 1.-3. maj kl. 19.30 (1. maj også kl. 13.30). Filmen ”Hele vejen” er en nervepirrende actionthriller i den københavnske underverden.

Cairo, en tidligere kriminel, der nu arbejder som bandeexit-konsulent, bliver kastet tilbage i mørket, da hans unge nevø, Hamza, forsvinder sporløst. Drevet af desperation og fortidens synder, opsøger Cairo sin tidligere ven, den nådesløse bandeleder Saddam, for hjælp.

Men hvad der starter som en desperat eftersøgning, udvikler sig hurtigt til en farlig rejse ind i Københavns dybeste og mest brutale underverden. Mens Cairo kæmper for at finde Hamza, må han samtidig konfrontere de dæmoner, han troede, han havde lagt bag sig – og træffe et valg, der kan koste ham alt.

Filmen er tilladt for børn over 11 år.

Andre artikler fra denne uge

Sagafjord strandet

GERSHØJ: Natten til fredag 13. marts forsøgte man at sejle Restaurantskibet M/S Sagafjord ned gennem Roskilde Fjord efter et værftsbesøg

Læs mere »