Byrådet skal se på placering af energistation

Byrådet skal se på placering af energistation

ONSVED: Plan og teknik udsatte den 30. marts en beslutning om at igangsætte en ny lokalplan for etablering af en energistation med tankanlæg ved rundkørslen ved Onsved, hvor Fjordlandsvej møder Skibbyvej.

Udvalget var positive over for ideen om en energistation men ønskede andre placeringer undersøgt også.

Administrationen har afsøgt muligheden for en placering på Hornsherred i tæt forbindelse til Skibbyvej/Fjordforbindelsen og ved Fjordlandsvej ved Park n’ Ride, afkørsel til Lyngerup).

På det seneste møde i Plan og teknik blev administrationens indstilling bragt til afstemning:

For stemte: Jørgen Bech (V), John Schmidt Andersen (V), Michael Tøgersen (I) og Kirsten Weiland (N).

Imod stemte: Kenneth Jensen (A), Lars Jepsen (A) og Anne-Lise Kuhre (A).

Kirken

Projektområdet vil optage et areal på cirka 6.000 m2 landbrugsareal, heraf er den ene halvdel reserveret til energistationen og den anden til grønt område.

Fra start vil energistationen have minimum fire ladestandere. I fremtiden er der planer om minimum otte ladestandere. Energistationen vil desuden have et overdækket tankanlæg, hvorfra der sælges benzin og diesel.

For at tage hensyn til kirkesigtelinjen og landskabet anbefaler administrationen, at energistationens tankanlæg suppleres med et bælte af stedsegrønne træer mod nord og vest.

En energistation med større gule direkte oplyste partier i kirkesigtelinjen vil forhindre en oplevelse af kirken.

Administrationen anbefaler derfor tillige, at der stilles krav om, at belysning på energistationen dæmpes og at der stilles krav til farver, så dele af pyloner og overdækning opføres i grå fremfor alene at være gule.

Kenneth Jensen (A) har begæret sagen i Byrådet.

Onsved

Andre artikler fra denne uge

Nej tak DSB


Af Niels Martin Viuff Gruppeformand Det Konservative Folkeparti DSB har planer om at opføre nye togværksteder, og en af de

Læs mere »