Bridgens Dag i Skibby

Bridgens Dag i Skibby

Søndag den 28. august inviterer Skibby Bridgeklub sammen med andre bridgeklubber landets over til en dag i bridgens tegn.

SKIBBY: Som led i den landsdækkende event ”Bridgens Dag” inviterer Skibby Bridgeklub alle interesserede til at lægge vejen forbi til en dag med bridge, socialt samvær og hygge.

Det er gratis at deltage. Man skal bare møde op om eftermiddagen i Skibby Fritidscenter på Nyvej 7B søndag den 28. august.

Bridge er Danmarks førende tankesport. Spillet er både rummeligt og inkluderende og kan udøves af alle. Bridge stiller ikke særlige krav til fysisk formåen, og spillerne kan derfor drive det vidt, også i deres ældre år.

Skibby Bridgeklub og dens medlemmer står klar og inviterer alle nysgerrige indenfor på Nyvej, hvor de ganske gratis kan få et lynkursus, se hvordan spillet foregår, få sig en kop kaffe og en snak med klubbens medlemmer om, hvad der er så magisk ved bridge.

Hvis man ønsker yderligere oplysninger om Skibby Bridgeklub, så prøv klubbens hjemmeside eller kontakt formand Karsten Roed .

Skibby Bridgeklub er medlem af Danmark Bridgeforbund (DBf).

Andre artikler fra denne uge

Jul i alle hjerter

​Igen i år kæmper kærlige kræfter for at samle ind til kommunens sårbare familier. Af Tomas Skov JÆGERSPRIS: Foreningen Julehjerter

Læs mere »

Valgmøde i Kulhuse

KOMMUNALVALG: Kulhuse Netværk inviterer til valgmøde med politikere fra alle de opstillede lister til Frederikssund kommunalvalg 2025, der deltager i

Læs mere »

Fire partier samler kræfterne

KOMMUNALVALG: Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet indgår teknisk valgforbund og sætter fælles retning en grøn og socialt retfærdig retning

Læs mere »