Bevar de klassiske brosten

Bevar de klassiske brosten

Af Else Skovløber
Skovvejen 34, Sønderby, Skibby
 

Det er vanvid at fjerne brostensbelægningen foran Fjordlandsskolen på Selsøvej for at ”please” nogle ærkekværulanter/husejerei nærområdet, der har klaget over støjgener, ”bump” på grund af den hastighedsbegrænsende foranstaltning.

Fint, at politikerne i Teknisk Udvalg lytter til borgerne. Men, der må da være en grænse for galskaben.

I 2005, for 15 år siden, anlagde man brosten i svinget foran skolen. En klassisk og smuk løsning, der ikke krævede vedligeholdelse, men holder evigt (hvis de ellers får lov at ligge).

I tidernes løb er der fjernet mange brosten fra gamle gader og stræder, og nedrevet mange bevaringsværdige huse, men lad det nu ligge. Det er en anden diskussion. 

Stilfuld, smagfuld og miljøvenlig, Modsat de mange andre mislykkede forsøg, med pudebump, ”mariehøns” og hvad de ellers kaldes. Og som der også altid klages over, både fra bilejere (der kører for stærkt) og egocentriske naboer.

Ud over, at det er en kæmpe bommert, der afslører Teknisk Udvalgs komplet inkompetence og (socialdemokratisk) lefter for laveste fællesnævner, så er det også  en million skattekroner ud ad vinduet.

Nej, mere end det. Det koster en halv million alene at fjerne brostenene, og så skal vejen vel asfalteres og genetableres med nye skøre påhit (for at sænke farten ved skolen. Jeg græmmes. Fik tårer i øjnene, da jeg så, at det virkelig var alvor og var blevet vedtaget).

Der er nogle, der har sovet i timen – siden det projekt bliver gennemført. 

Er alle blevet grebet af coronafrygt, så de har så travlt med sprit og mundbind, at de også går med skyklapper?

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »