Alt på et bræt

Gratis brætspilsdag samler børn og voksne i Kulturhuset Elværket.

FREDERIKSSUND: Frederikssund Bibliotekerne og Kulturhuset Elværket går sammen om at invitere til en hyggelig og inspirerende eftermiddag for alle, der elsker brætspil lørdag 15. marts kl. 12.00 til 16.00.
Brætspilsdagen byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne. Her kan man få hjælp til at komme i gang med nye spil, få inspiration til den næste spiloplevelse og møde andre med samme interesse.
Koordinator i Kulturhuset Elværket, Casper Bruun Mortensen, glæder sig til at byde gæsterne velkommen.
– Vi håber at se både børn og voksne, som har lyst til at lade vores brætspilsguruer vejlede dem i forskellige spil. Der vil også være et kreabord, hvor man kan male figurer fra blandt andet Warhammer og Dungeons & Dragons, og så får vi besøg af spildesignere, der præsenterer helt nye brætspil,”fortæller han.
Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere på Frederikssund Bibliotekernes hjemmeside under Det sker – frsundbib.dk

/TS

Andre artikler fra denne uge

Ny formand og bestyrelse

FREDERIKSSUND: Socialdemokratiet i Frederikssund har på sin seneste velbesøgte generalforsamling lørdag 21. marts valgt en ny bestyrelse, der skal stå

Læs mere »

Ny lokal bestyrelse

FREDERIKSSUND: Efter den nyligt afholdte generalforsamling har Dansk Folkeparti i Frederikssund sammensat en ny lokal bestyrelse. Bestyrelsen konstituerede sig 1.

Læs mere »