Affaldsopsamling

Affaldsopsamling

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Giv naturen en hånd og vær med til at samle affald op søndag den 31. marts mellem klokken 10 og 12. Sådan lyder opfordringen, når Frederikssund Kommune og Danmarks Naturfredningsforening for femte år i træk arrangerer affaldsopsamling i naturen.

I år kan man møde frem ved:

Skibby Kino.

Kyndby ved Kyndbyvej 81.

Sønderby Skovvejen 36 ved p-pladsen.

Jægerspris ved toiletbygningen, rundkørslen Parkvej/Hovedgaden.

Slangerup bio.

Frederikssund over for Parkteatret.

Frederikssund på Kalvøen ved Roklubben.

Frederikssund Roskildevej 176.

Landerslev gadekærspladsen over for Femhøjvej 62.

Lyngerup ved rundkørslen.

Der er også mulighed for at mødes klokken 14 til 17 ved Kulhuse havn/strand.

På de forskellige opsamlingssteder er der sørget for affaldsposer, arbejdshandsker, snappertænger til alle, så længe lager haves samt sikkerhedsveste til dem, der skal gå langs vejene.

Tag børn, børnebørn, familien og hunden med og støt op om arrangementet. Gå en tur, få lidt motion og en mundfuld frisk luft, mens du medvirker til at gøre din kommune mere ren og pæn. Der er ingen tilmelding – du skal bare møde op på dagen.

Man er velkommen til at lave sit eget arrangement lokalt. Det gør man ved at henvende sig hos Danmarks Naturfredningsforening i Frederikssund, Ursula Lange, tlf.: 2482 9353.

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »