Kystbeskyttelse går i gang



FREDERIKSSUND KOMMUNE: I løbet af september går kommunen i gang med at etablere kystbeskyttelse ved havnen i Frederikssund midtby. Formålet er at beskytte byen mod stormfloder fra Roskilde Fjord og sikre byen bedre mod fremtidens højvande.
Samtidig udvikles havneområdet med nye grønne områder og integreret kunst, bedre opholdspladser og et mere attraktivt bymiljø. Anlægsarbejdet starter efter flere års planlægning i løbet af september, og forventes afsluttet i sommeren 2027.

Midlertidig støj
Det kan desværre ikke undgås, at du undervejs kan opleve midlertidig støj, ændrede forhold for gående, cyklister og bilister, færre parkeringspladser i perioder samt øget bygge- og lastbiltrafik. Arbejdet planlægges efter bedste evne, så påvirkningen bliver så begrænset som muligt. Samtidig gør vi vores bedste for at sikre adgang til boliger, butikker og virksomheder gennem hele anlægsperioden.
Arbejdet vil ikke påvirke alle områder lige meget på samme tid. Bor eller driver du virksomhed tæt på et arbejdsområde, får du direkte information via Digital Post, inden arbejdet går i gang i dit område.

Projekt for fremtiden
Frederikssund midtby ligger lavt, og ved kraftige stormfloder kan vand fra Roskilde Fjord trænge ind over Havnepladsen og oversvømme dele af byen. Med den nye kystbeskyttelse etablerer kommunen en løsning, der skal sikre byen mange år frem med højere vandstande og flere stormfloder.
Kystbeskyttelsesprojektet handler også om at skabe et endnu mere attraktivt og levende havnemiljø. Derfor bliver kunst en integreret del af den nye Havneplads gennem blandt andet belægning, skulpturer og belysning.
I sommeren 2024 blev der afholdt en kunstkonkurrence, og vinderforslaget blev skabt af kunstneren Amitai Romm. Nu begynder arbejdet med at realisere kunstværket som en del af det samlede kystbeskyttelsesprojekt.

Du kan læse mere om hele projektet på kommunens hjemmeside.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »