En samtale om det gode samarbejde

En samtale om det gode samarbejde
Ved mindestenen mødte borgmesteren og formanden Peter Klarskov fra udvalget Vedligehold og Forskønnelse. Foto: Patrick Holbek

SKIBBY: Fredag 12 juni havde formand for Skibby Aktive for Fjordlandet, Brian Petersen, inviteret borgmester Anne Sofie Uhrskov til et besøg i Skibby. Formålet var at sætte fokus på det gode samarbejde mellem Skibby Aktive for Fjordlandet og medarbejderne i Frederikssund Kommune samt drøfte, hvordan samarbejdet kan udvikles yderligere til gavn for lokalområdet.
– På rundturen talte vi blandt andet om handelslivet i Skibby, vedligeholdelsen af Hovedgaden og udfordringen med tomme butikslokaler. Ved mindestenen mødte vi fra udvalget Vedligehold og Forskønnelse Peter Klarskov. Han fortalte om udvalgets arbejde med at passe en række fælles områder i byen, herunder byens flagstang, hvor Dannebrog hejses på de officielle flagdage, fortæller Brian Petersen.

En attraktiv by
Turen gik også forbi gadekæret på Selsøvej, som er et af de områder, udvalget har fokus på. Her blev der talt om mulighederne for at synliggøre og forskønne området yderligere.
Efterfølgende besøgte de ejendomsmægler HusMadsen, hvor Susan Madsen fortalte om boligmarkedet i Skibby og oplandet. Samtalen handlede blandt andet om, hvem der flytter til området, og hvilke kvaliteter der gør Skibby attraktiv som bosætningsby.
– Undervejs blev der også drøftet erhvervsliv, mangel på arbejdskraft, turisme og de mange oplevelsesmuligheder i Fjordlandet. Der blev desuden sat fokus på Naturekspressen, som gennem året giver skoler, daginstitutioner og andre grupper mulighed for at opleve naturen og de mange kvaliteter, området rummer, fortsætter Brian Petersen.
Besøget var ifølge formanden præget af en positiv og konstruktiv dialog, og der var bred enighed om, at det tætte samarbejde mellem Skibby Aktive for Fjordlandet, Frederikssund Kommunes medarbejdere og de lokale aktører skaber værdi for både byen og hele Fjordlandet.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »