SKIBBY: Skal du konfirmeres i 2027, så er det allerede nu, at det første skridt skal tages. Skibby KIrke afholder indskrivningsaften onsdag 10. juni kl. 19:00-20:30 i Sognegården i Skibby, Selsøvej 4b.
Her vil sognepræst Jakob Holm fortælle om den undervisning, som alle konfirmander skal gennemgå før den store dag.
I 2027 ligger Kristi Himmelfartsdag torsdag 6. maj. Her vil kirken formentlig sædvanen tro konfirmere hele tre hold á omkring otte konfirmander.
Konfirmationerne i kirken vil da afholdes henholdsvis kl. 10:00, kl. 12:00 og kl. 14:00.
Men først skridt er altså indskrivningen. Du kan få udleveret en tilmeldingsblanket på selve indskrivningsdagen – eller downloade og udfylde din tilmelding på forhånd. Se mere på https://www.skibbykirke.dk/nyhed/
Sidste frist for indlevering af tilmelding er tirsdag 30. juni 2026.
/TS







