Sms’er fældede forhenværende købmand

Sms’er fældede forhenværende købmand

Af Tomas Skov

SKIBBY: Den forhenværende købmand i Meny i Skibby, Poul Bøcker Cullura, blev idømt fire måneders betinget fængsel mandag 27. marts i Retten i Lyngby. Her blev han kendt skyldig i to tiltalepunkter omhandlende køb af seksuel ydelse af en mindreårig på 16 år og forsøg på at opnå seksuelle ydelser fra en 11-13-årig. Det sidste er i lovens forstand ’forsøg på voldtægt’

Overvejer at anke
Købmand Poul Bøcker Cullura kom fra København til Meny i Skibby i januar 2019, efter han med sin ægtefælle havde slået sig ned i Halsnæs. Det blev til tre år i butikken frem til 1. marts 2022, hvor den nuværende købmand overtog.
Dommen til Poul Bøcker Cullura lød altså på fire måneders betinget fængsel. Dømte har herefter en prøvetid på et år, hvor han ikke må begå anden kriminalitet, ligesom han indenfor otte måneder skal udføre 100 timers samfundstjeneste.
Poul Bøcker Cullura har udbedt sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke af dommen.

Sms’er startede sagen
Den første kontakt til den 16-årige fandt sted tilbage i august 2024. Siden fandt den 16-årige drengs mor nogle beskeder betænkelige på sønnens mobiltelefon. Efterfølgende ransagede politiet tiltaltes hus i januar 2025, hvor de fandt tiltaltes mobiltelefon med tråden af afslørende sms-samtaler, hvilket fik sagen til at rulle.
Siden har sagen været forsinket, men der sættes altså nu et punktum med mindre Poul Bøcker Cullura anker sagen.

Andre artikler fra denne uge