Fødselsdag i REMA 1000

Købmand Lars Ingemann Hansen fejrer hans overtagelse af REMA 1000 i Skibby for et år siden,og det markeres fredag 8. maj.

Af Tomas Skov

SKIBBY: Købmand Lars Ingemann Hansen fejrer det første år siden hans overtagelse af REMA 1000 i Skibby,og det sker fredag 8. maj.
– Det er kun gået fremad omsætningsmæssigt, og vi har fået stabil drift igen med fokus på at ferskvarer som frugt, grønt, kød og blomster altid er frisk. Det gælder om at have basis på plads som udgangspunkt, og det har jeg brugt det første år på – der skal simpelthen være varer nok til kunderne, og vi skal ikke gå på kompromis med kvaliteten, fastslår købmanden.

Mod nye mål
Ambitionen at naturligvis videreudvikle butikken yderligere i det kommende år.
– Nu har vi fået overskuddet til at kunne lægge endnu mere energi i det, end vi allerede har gjort, siger Lars Ingemann Hansen, der har lagt vægt på lokale tilbud, som supplement til de generelle tilbud i REMA 1000-kæden.
Dette gælder fx bland selv-slik til 8,95 kroner fredag og lørdag samt tilbud inden for frugt og grønt eller vin.
– Vi vil gerne være kendt som det foretrukne, lokale supermarked og ikke bare en kæde, fortsætter han.
Han fejrer fredag 8. maj med en ølvogn med specialøl, en pølsevogn med gratis pølser, en hoppeborg samt både en sluchice- og en popcornmaskine til børnene.
– Derudover kører vi en række tilbud, som kun gælder på dagen. Jeg håber, det bliver en festdag, siger købmanden.

Andre artikler fra denne uge