Af Tomas Skov
SKIBBY: Lørdag 2. maj indtager Lørdagsmarked atter parkeringspladsen i Skibby Bymidte. Det er blevet besluttet, at de kommende Lørdagsmarkeder fremover skal have et tema, og det første af slagsen bliver ’Børn’.
Ligger du inde med sager, der kan være interessante for børn og deres forældre, har du altså mulighed for at sælge dem på det førstkommende marked.Dette gælder i sagens natur legetøj, men også børnetøj, babyudstyr eller andet af relevans for børn og barnlige sjæle.
Det vil blive tilstræbt at årets kommende Lørdagsmarkeder tilsvarende skal have deres egne temaer, og disse lyder således: 23. maj handler om vintage; 13. juni om cykler, 4. juli om værktøj; 25. juli om tøj og sko; 15. august sportog fritid, og endelig 5. september om møbler.







